As In RebekkaMaria
RebekkaMaria gav den gas på Alibi.
Alibi i Odense dannede fredag aften ramme om RebekkaMarias solo-projekt"As In RebekkaMaria". Alt tegnede godt, stemningen var fin og musikerne vimsede lidt rundt mellem publikum inden selve koncerten gik i gang. Der var mødt mange op, specielt fordi RebekkaMaria boede i Odense inden hun flyttede til Sverige med sin mand, så bekendtskaber var der masser af.
Koncerten gik i gang ca. en time efter først antaget, men fred være med det. Det er jo efterhånden meget normalt. Første indtryk var lidt som det plejede at være, når man ser RebekkaMaria på scenen. Hun er en smuk og karismatisk kvinde, som man ikke undgår at lægge mærke til. Resten af gruppen bestod af Rebecka Maria Wållgren (keys og kor), Johannes Dybkjær Andersson (trommer og kor), som begge stammer fra bandet Lampshade sammen med RebekkaMaria, samt Christoffer Schultz (keys og percussion) og Johannes Nidam (guitar og keys). Sammen udgjorde de et godt team, og der var ikke et tidspunkt hvor jeg følte en trang til at parallelisere solo-projektet med Lampshade.
Musikken havde egentlig mange variationer og toneflader, men et eller andet sted i koncerten, synes jeg det blev mig en smule ens. Jeg tror først og fremmest, at det skyldes de distraherende elementer i deres live-optræden. Til sidst gik det mere ud på at observere den stærke frontfigur og hendes små trampende fødder og påklædning. Man bliver let draget af hende, men efter min mening skulle gruppen lægge mere vægt på at fremføre musikken end på at skabe et image. Her mener jeg i forhold til RebekkaMaria. Hun er så svær at overse i forvejen, at hendes markante selvsikre preformance næsten går hen og bliver for meget, eller dobbeltkonfekt om man vil.
Musikken i sig selv var rigtig god, men desværre manglede der et form for klimaks i løbet af koncerten; der kunne f.eks. have været inkluderet et stille nummer, eller en form for publikums-inddragelse. Et eller andet manglede der i hvert fald i mine øjne. Det sjove ved det hele er, at alt dette ikke nødvendigvis gør så meget, fordi RebekkaMaria formår at lulle/trampe sig ind i folks hjerter alligevel. Det eneste problem er, at hendes fremtoning stjæler opmærksomheden fra musikken.
As In RebekkaMaria får 4 stjerner for RebekkaMarias smukke, karakteristiske stemme og ikke mindst hendes nye, holdbare musik. Hun har gang i noget godt, og hendes medmusikere klæder hende på scenen. Har man en forkærlighed for skrøbelige, dog stærke kvindestemmer, elektronisk musik krydret med fede beats, så tjek hendes musik ud. Det betaler sig.
Koncerten gik i gang ca. en time efter først antaget, men fred være med det. Det er jo efterhånden meget normalt. Første indtryk var lidt som det plejede at være, når man ser RebekkaMaria på scenen. Hun er en smuk og karismatisk kvinde, som man ikke undgår at lægge mærke til. Resten af gruppen bestod af Rebecka Maria Wållgren (keys og kor), Johannes Dybkjær Andersson (trommer og kor), som begge stammer fra bandet Lampshade sammen med RebekkaMaria, samt Christoffer Schultz (keys og percussion) og Johannes Nidam (guitar og keys). Sammen udgjorde de et godt team, og der var ikke et tidspunkt hvor jeg følte en trang til at parallelisere solo-projektet med Lampshade.
Musikken havde egentlig mange variationer og toneflader, men et eller andet sted i koncerten, synes jeg det blev mig en smule ens. Jeg tror først og fremmest, at det skyldes de distraherende elementer i deres live-optræden. Til sidst gik det mere ud på at observere den stærke frontfigur og hendes små trampende fødder og påklædning. Man bliver let draget af hende, men efter min mening skulle gruppen lægge mere vægt på at fremføre musikken end på at skabe et image. Her mener jeg i forhold til RebekkaMaria. Hun er så svær at overse i forvejen, at hendes markante selvsikre preformance næsten går hen og bliver for meget, eller dobbeltkonfekt om man vil.
Musikken i sig selv var rigtig god, men desværre manglede der et form for klimaks i løbet af koncerten; der kunne f.eks. have været inkluderet et stille nummer, eller en form for publikums-inddragelse. Et eller andet manglede der i hvert fald i mine øjne. Det sjove ved det hele er, at alt dette ikke nødvendigvis gør så meget, fordi RebekkaMaria formår at lulle/trampe sig ind i folks hjerter alligevel. Det eneste problem er, at hendes fremtoning stjæler opmærksomheden fra musikken.
As In RebekkaMaria får 4 stjerner for RebekkaMarias smukke, karakteristiske stemme og ikke mindst hendes nye, holdbare musik. Hun har gang i noget godt, og hendes medmusikere klæder hende på scenen. Har man en forkærlighed for skrøbelige, dog stærke kvindestemmer, elektronisk musik krydret med fede beats, så tjek hendes musik ud. Det betaler sig.
