Connery

Archos mp3-afspiller med 20 GB harddisk

Archos lancerer kompakt mp3-afspiller med 20 GB harddisk

Den nye mp3-afspiller, Archos 204, vejer kun 118 g og har en harddiskkapacitet på 20 GB, en farveskærm på 1,8' og en spilletid på 20 timer pr. opladning.
Archos mp3-afspiller med 20 GB harddisk
Archos 204 har en 1,8-tommer OLED-skærm, der håndterer JPG-billeder som for eksempel coveret på et album. Skærmen viser også automatisk titlen på de numre, der afspilles.

Archos gør det nemt for brugeren at finde rundt i musiknumrene, der kan være svært at overskue, hvis man har omkring 10.000 numre liggende. Mp3-afspilleren indekserer automatisk musiknumrene (også podcast) med funktionen "ARClibrary", og den opretter automatisk spillelister uden brug af computer.

Archos 204 leveres med et USB-kabel til opladning og høretelefoner. Overførsel af data og synkronisering af mp3-afspillerens musikfiler foregår uden problemer med Windows Media Player 11.

Egenskaber
• Hukommelse: 20 GB harddisk. • Lagerkapacitet: ca. 10.000 musiknumre eller 200.000 fotos
• LCD-skærm: 1,8" OLED
• Understøttelse af musikformater: MP3, WAV og WMA
• Mp3-bitrate-understøttelse (maks.): 320 kBit/s
• Understøttelse af billedformater: JPG
• Tilslutninger: 3,5 mm stereostik og USB 2.0
• Batteri: indbygget, genopladeligt
• Batteritid: op til 20 timer
• Størrelse (BxHxD): 76 x 59 x 17 mm - vægt: 118 gram.
 
Medfølgende tilbehør
USB-kabel, høretelefoner og brugervejledning

Tilgængelighed og pris
Archos 204 forventes i butikkerne i Danmark medio maj 2007. Den vejledende udsalgspris for Archos 204 er 1.290 kroner.
ANNONCE
Del

Seneste nyt