Anne Linnet - Kalder Længsel [Anmeldelse]
Annet Linnet har spillet ud med et nyt club-inspireret album - men holder det?
Album: Kalder Længsel
Label: Sony Music Denmark
Release: 22. oktober 2012
Antal tracks: 12
"Albummet er pakket ind i et par rolige numre, man kan lytte indgående til, dvæle ved, men sangene indbyder først og fremmest til, at folk kommer ud og giver den gas på det dansegulv. Det dansegulv har ikke haft det alt for godt, synes jeg, men nu kommer der altså noget nyt", varslede sangerinden inden udgivelsen, og lagde godt i ovnen til noget nyt og spændende.
Men nyt er det desværre ikke, og spændende er det ihvertfald slet ikke. Anne Linnet har med tiden udviklet en solid såkaldt 'bodega-stemme', der med sin hæse klang til tider virker som en skærebrænder, der truer med at brænde alt af fra øregangen og ind. Samtidig kan man ikke komme uden om den overvældende mængde autotune og vocoder-effekter, der er anvendt - selv på de stille numrer. Er det en smart effekt, for at fange de unge og gøre det mere "club-ish"? Måske. Er det for at dække over Linnets manglende sangkundskaber? Uden tvivl.
Produktionen er flad, kedelig og uoriginal og man lulles i søvn af det ene livløse 'four-on-the-floor'-beat efter det andet, mens man forsøger at lytte til teksterne, der trods alt virker til at være gjort lidt arbejde i. Men det hele bliver lidt klichéfyldt og uinteressant og de eneste numre, der kommer til at løfte albummet en smule, er de mere stille numre, hvor fokus er på teksterne, og ikke overskygges af den tamme produktion. Man efterlades ihvertfald med en vis skepsis, hvis albummet skulle være lavet for at fylde dansegulve.
Man skal passe på med at tale på ungdommens vejne, men det er svært at forestille sig, præcis hvad det er ved 'Kalder Længsel', der skal lokke den til.