Anmeldelse: Super Mario Bros. Wonder

Hvad er Super Mario Bros. Wonder egentlig?

Det er et godt spørgsmål, der har et dejligt simpelt svar. Super Mario Bros. Wonder er det seneste fuldgyldige medlem af Super Marios 2D-eventyr. Det er et klassisk 2d-platform spil, der benytter sig af klassiske Super-Mario dyder, med en række fornyelser, der gør spillet til et interessant bekendtskab for både unge og gamle fans af universet: Her er happy-go-lucky musik, farverige omgivelser, power-ups og masser af genkendelige og nye, underlige skabninger. Og masser af blomster. 

Historien er simpel: Bowser = Bad

Historien i Super Mario Bros. Wonder bruger vi ikke meget tid på, akkurat som spillet selv: I indledningen får vi etableret, at vi er på besøg i The Flower Kingdom, et nabo-kongerige til Mushroom Kingdom. Her er universets hjerteblod de vigtige "Wonder Flowers", som  og alt er liv og glade dage, i to-tre minutter. Så dukker Bowser op, stjæler essensen af de vigtige blomster, forvandler sig til en ny, ultimativ-bowser type, og sætter ud for at overtage universet. Mario og vennerne skal stoppe ham og så er spillet ligesom i gang. Lad os ikke bruge for meget tid på historie, der er nemlig platform-action der skal køres igennem controllerne. 

Det betyder en introduktion til seks nye hoved-verdener og et skjult himmellag, der aller er proppede med nye Mario-levels. Som altid, er disse baner vekslende i sværhedsgrader, og mens spillet sagtens kan gennemføres af et yngre barn, er det niveauet af fuldførelse, der dikterer hvor let eller svært, spillet kommer til at føles for dig. Hvis du er det vi kalder en 'completionist', typen der vil gennemføre alle de udfordringer et spil kaster efter det, er der mange timers underholdning - og frustration i vente. Det fine ved Super Mario Wonder, er at du kan graduere, hvor ekstrem din oplevelse skal være. 

Som spiller har man frit valg efter et stort udvalg af kendte Mario-karakterer. Der er selvfølgelig Mario og Luigi, prinsesse Peach, Daisy, Toad i flere farver, Yoshis i flere farver og også Nabbit. I karaktervælgeren informerer spillet dig om, at Yoshi'er og Nabbit ikke tager imod skade fra fjender, men heller ikke kan benytte power-ups. De karakterer eksisterer som en håndsrækning til de yngste af gamerne, men kan dog stadig "dø", hvis de falder ud af banen. Det er en fin tilføjelse, der igen understreger, at spillet er tilgængeligt for praktisk talt alle. 

Wonder er sådan set bare et vidunderligt Mario-spil med nye tiltag

Wonder er i et Super Mario 2D-spil helt ind i grundkoden, og det leverer alt man ville forvente af sådan et spil - så uanset om du er her for nostalgien, for udfordringen eller som en nyere Mario-fan, får du et godt og solidt spil. 

Men fornyelsen er det, der løfter Wonder fra et ordinært "godt" Mario-spil, til en fornøjelse. 

Hvis du har læst nyheder om spillet, er du nok allerede klar over, at Super Mario er klar med nye power-ups, der lader spillerne skyde sæbebobler afsted, bore sig ned i spillets overflader (og underflader) med drill-power-up, eller simpelthen lader Mario forvandle sig til en elefant, der kan tonse igennem 'bricks' og fjender, mens de grønne rør kræver en smule mere arbejde at slange sig igennem. (Men kun animationsmæssigt.)

På den grafiske side er alt genkendeligt, men også løftet enormt. Detaljen afslører hvor meget kærlighed der er lagt i spillet, når små animationer blandt andet lader Mario næsten-tabe sin hat, når han hopper i et rør som Store Mario,  eller skal kæmpe maven igennem et rør, på elefant-power-ups. 

Små fastboende blomster, der har slået rødder rundt omkring i de forskellige baner, leverer et underholdende kommentarspor, når Mario eller de andre tonser forbi, med heppende kommentarer, hints om hemmeligheder og af og til forsigtige fornærmelser. Det løfter oplevelsen, når Mario som bekendt ikke er den mest talende spilkarakter i denne type spil. 

Der er også et væld af nye og mere eller mindre udfordrende fjender, der slår sig til gamle kendinge som goombas, bomber og koopas. Igen bringer de en fornyelse, der muliggør spilstile, som man ikke tidligere har oplevet i Mario-regi. 

En anden tilføjelse er en række nye "badges". Modsat power-ups, repræsenterer de nye badges en række udskiftelige færdigheder, som Mario tillærer sig i løbet af spillet. Her kan man kun have en aktiv af gangen. Badge-færdighederne spænder vidt over eksempelvis muligheden for at starte hver bane som "Store Mario", at bruge sin hat som faldskærm, at slynge sig igennem baner med en slyngplante som grapple hook, eller hvad med muligheden for at være total usynlig? Så kan fjenderne ikke se dig - ligesom du ikke kan se din spillerkarakter - det er pro-mode. 

De nye badges ledsages af en række baner der hedder Badge Challenges - disse baner er designet til udelukkende at fungere som en showcase og udfordring for et givent badge, og de er hver især virkelig sjove og mere udfordrende, jo længere i spillet man kommer. 

Wonder Flowers er den bærende game-maker

De nye tiltag er alle gode og giver spillet en tiltrængt fornyelse, men den primære nyskabelse ligger i navnet "Wonder". Hver bane gemmer på en Wonder Flower, der når man eftersætter jagten på den, vender op og ned på den igangværende bane. Ændringerne i de enkelte baner er fantasifulde, fantastiske og kreative, i en grad så alt ændrer sig på et splitsekund. Det er en smule svært at forklare, men jeg prøver. 

I en klassisk bane, med masser af grønne rør, vil man opleve, at aller rørene pludselig bliver levende og opfører sig som orme, som man så skal platforme sig forbi på en helt ny rytmisk måde. I en anden bane ændrer Mario pludselig perspektiv fra 2D og ryger ind i et nyt top-down mønster på banens baggrund, mens en tredje sender et "fragttog" af stampende tyre igennem banen, hvor det bare gælder om at hænge fast, mens man undgår alle de udfordringer de smadres undervejs. Igen i et helt andet setup, begynder alle goombas, koopas og kødædende planter at synge et muscal-nummer gennem resten af banen, mens man skal kæmpe sig igennem de rigtige platforme, på den rigtige takt. 

Wonder Flower forvandlingerne er et fantastisk mestergreb med den klassiske Mario-formular, og den kræver ofte at gameren fanges på toppen af sit game, for ikke at blive taget med så stor overraskelse, at man i ren surprise falder i en fælde. 

Wonder Flower forvandlingerne tilgængelige for størstedelen af spillets primære baner, og repræsenterer i de fleste tilfælde en større udfordring en banens ordinære gennemløb. Her har man tilstrækkelighed med valgmuligheder, til at kunne springe nogle af de mere krævende levels over på Wonder-funktionen, og stadig nå til spillets officielle slutning, der selvfølgelig, og dette er næppe en spoiler, omhandler en boss-kamp med Bowser. 

Hyggelig multiplayer co-op og online

Super Mario Bros. Wonder er ret beset et Super Mario-spil for alle, og det bliver kun bedre af, at det kan spilles i co-op mode lokalt på Switchen. Her hjælpes man ad med at nå til målet, og tilføjelsen af flere forskellige karakterer åbner op for nye hemmeligheder og muligheder i de fleste levels. Eksempelvis kan du ikke få Yoshi som power-up, men hvis du spiller Mario og en ven spiller Yoshi, kan Mario, helt klassisk ride gennem banen på ryggen af den trofaste grønne dino. Herligt. 

Mens den lokale multi-player handler om samarbejde, er online multiplayer noget andet. Her har du mulighed for at spille med op til 11 andre spillere - hvor de andre vil være synlige i spillet, men uden mulighed for at "støde ind i dem", dog med mulighed for at genoplive dem. Et andet element er et "Friend Race", der som navnet antyder, lader dig prøve kræfter med om du, eller din bedste Mario-ven er hurtigst til at spæne igennem en given bane. Fin måde at få afgjort nogle uenigheder på. 

Super Mario Bros. Wonder 

Wonder er en solid tilføjelse til den lange, stolte tradition af 2D Mario, og i min optik: Måske den perfekte introduktion til nye Mario-fans, der i årets løb, gennem den animerede hitfilm, kunne være blevet bidt af Nintendos karakteristiske maskot af en blikkenslager.