AEGs nye ovn sørger for den perfekte bøf hver gang

Drop panden, ovnen er vejen frem.



13. september, 2017 - kl. 15:44
Forfatter: Rasmus Krarup Jensen


Synes godt om Connery.dk

Del artiklen

Du kender rutinen med fredag aften - røde bøffer og et godt glas rødvin. Men hvor ofte har du ramt plet i forhold til den ønskede stegning? Visse mennesker kan det helt ud på fingerspidserne, men flere danskere indrømmer dog, at det ofte er mere held end forstand, at man ikke skamstegte det sarte stykke kød. 

I følge en undersøgelse hos AEG svarer hver tredje dansker i undersøgelsen, at det var en tilfældighed, at bøffen sad lige i skabet - og det er lidt en skam, hvis man har investeret lidt ekstra kroner i et stykke solidt kød. 

Derfor har AEG konsulteret med en række nordiske gourmet-kokke, hvor blandt andet køkkenchef på Restaurant Rebel, Martin Hylleborg beskriver:

”At tilberede rødt kød kan være en udfordring, hvis man ikke giver det den rette varme. En steak kan meget
let blive tør eller ende med en hård kant og være blodrød indeni. Jeg lader typisk en ribeye nå en indre
temperatur på 57 grader i ovnen, hvorefter jeg steger den hurtigt på begge sider på panden i maksimalt 10
sekunder. Så er kødet saftigt og fuld af smag.” 

Her kommer AEG ind på markedet og forsøger at overbevise danskerne om værdien af at tilberede sin bøf i ovnen.

AEG har, som del af en helt ny Mastery Range-serie, udviklet ovnen SteamPro, der er en almindelig ovn, der også kan dampe og har sous vide-funktion. Samtidig har den indbyggede opskrifter og temperaturindstillinger, og den reagerer og tilpasser sig efter brugerens behov og ønsker – ikke omvendt.

Kombiovnen er uden tvivl den mest interessant feature, da det både er en almindelig ovn, en dampovn og en ovn med sous vide funktion. Ovnen har et integreret madlavningstermometer og alt styres fra et navigationshjul, som gør det nemt at justere temperatur og tid samt huske foretrukne temperaturer. Du fortæller blot ovnen, hvordan du vil have din mad tilberedt med de ord, du ville bruge på en restaurant: rare, medium eller well done. Og så får du kødet præcist, som du bedst kan lide det – hver eneste gang.

 

Nye tider for tilberedningen af bøffen. Jeg er personligt ret stor fan af konceptet, hvor man eliminere risikoen for at tørstege sit nyindkøbte kobe-kød eller blot får en fin, afpudset oksemørbrad til ligne en skamstegt svinemørbrad.

Vi har sat ovnen på ønskelisten til 2017, så vi kan tage Connery Food til det næste niveau!

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Rasmus Krarup Jensen Følg på: Facebook Instagram

Manden med fingeren på pulsen og et skarpt øje for en god historie, en ny trend eller de nyeste announcements i hverdagen og på det store lærred. 

[...læs mere]

Vil du skrive for os?

Synes godt om connery.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen