Connery

6 fede manuskripter til superheltefilm som blev aflyst

Vi har samlet en række superhelte-produktioner, som ville have været fantastisk gode film, men i sidste ende blev lagt på is.

6 fede manuskripter til superheltefilm som blev aflyst
Den almene biografgænger tænker aldrig rigtig over, hvor lang en proces producenterne, instruktørerne og manuskriptforfatterne skal igennem før det færdige produkt er klar til popcorn, publikum og god stemning. Der er ofte utroligt mange komplikationer forinden filmen bliver færdiggjort eller bare godkendt, og her er en række film, som desværre bukkede under for presset.


Superman: Flyby
Den dygtige sci-fi instruktør J.J. Abrams bag blandt andet Super 8 og den nye Star Trek havde i 2007 planer om at skabe en ny fortælling om manden af stål. Superman Returns i 2006 blev ikke ligefrem den allerstørste succes, så han ville prøve kræfter med helt andre aspekter - handlingen skulle fokusere på en borgerkrig på Supermans hjemplanet, Krypton, som bredte sig til jorden. Det skulle så slutte med, at helten vendte tilbage til planeten og efterfølgende medvirker i en inter-dimensional sequel. Planerne gik desværre i vasken under forhandlingerne om bl.a. castingen, men filmen ville uden tvivl blive en seværdig en af slagsen.
ANNONCE
6 fede manuskripter til superheltefilm som blev aflyst
Batman: Year One
I slutningen af 90’erne gik Darren Aranofsky og Frank Miller sammen i forsøget på at skabe en ny, anderledes og dyster version af den klassiske Batman-figur.  Hovedpersonen ville stadig have den karismatiske udklædning, men i stedet finde og lave sine våben, gadgets og andre remedier fra gaden, hvor han boede. En Batman som er vokset op på gaden og i slumkvarterne. Konceptet gik åbenbart for langt væk fra essensen af den rigtige Batman, så produktionen gik desværre i vasken. Det ville ellers have været fedt med en rå og realistisk fortælling om den kappeklædte hævner.
ANNONCE
6 fede manuskripter til superheltefilm som blev aflyst
X-men Origins: Magneto
Selvom denne produktionstitel i sidste ende udmundede i den fantastiske X-men prequel, X-Men: First Class, så ville det alligevel have været fedt at se, hvad instruktøren David S. Goyer kunne kreere i en film med udelukkende fokus på en af de fedeste karakterer i serien, Magneto. Filmen lød meget lovende i starten, men på grund af nogle problemer med strejker hos manuskriptforfattere, blev projektet desværre nedlagt, men dog genoptaget i den flotte film med James McAvoy og Michael Fassbender som Professor X og Magneto.
ANNONCE
6 fede manuskripter til superheltefilm som blev aflyst
James Camerons Spider-Man
I midten af 90’erne gik den dygtige instruktør James Cameron(bl.a. Avatar, Titanic) i gang med et manuskript til en Spider-Man film, som ville blive mere voksenvenlig og anderledes end teenage-ikonet. Cameron udtalte, at han altid har holdt af karakteren, og stykkede et manuskript sammen, som faktisk egnede sig til en R-rating(man skal være 18 år) – den indeholdte bl.a. en hed elskovsscene mellem Peter Parker og Mary Jane. Desværre var 90’er-befolkningen ikke klar på så vovet en superheltefilm og arbejdet blev lagt på is.  Sam Raimis film i 2002 er rigtig god, men det ville nu have været fedt at se Camerons præg på en superheltefilm.
ANNONCE
6 fede manuskripter til superheltefilm som blev aflyst
Green Arrow: Escape from Supermax
Lige for tiden kan man se en nyfortolkning af den klassiske superhelt fra DC Comics i serien, Arrow, hvor man følger helten, der bekæmper kriminalitet med bue og spil. David S. Goyer(en af manuskriptforfatterne til The Dark Knight) har i over fem år haft problemer med at få tilladelser og andet lort fra DC til at producere sin udgave af superheltefilmen - på trods af at de få som har set manuskriptet, giver enorm positiv feedback. Den skulle eftersigende handle om helten, som forsøger at slippe ud af et superskurke-fængsel, hvori han befinder sig på grund af nogle falske beskyldninger. Goyer siger selv at filmen langsomt sniger sig af sted gennem produktionen, men det kommer nok desværre ikke til at ske lige foreløbig.
ANNONCE
6 fede manuskripter til superheltefilm som blev aflyst
Wonder Woman
Rygterne svirrer omkring hvorvidt Justice League-filmen i 2015 bidrager med en optræden af Wonder Woman, men allerede tilbage i 2007 kriblede det fingrene hos Joss Whedon. Han har altid haft en svaghed for stærke kvinder, som f.eks. kan ses i serierne Dollhouse og Buffy, og han var mere end opsat på at lave en storfilm om denne superkvinde. Han kunne desværre ikke slippe projektet gennem produktionshelvedet hos DC Comics, hvilket i sidste ende endte med at Whedon hoppede over til Marve-lejren og lavede det fantastiske kæmpehit, The Avengers. Det får en til at tænke på, hvor god Wonder Woman ville have været!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce