Connery

52 Ting at Bruge Tiden til

- når der Ikke er Sport i Fjernsynet (6-7)

Det skulle have handlet om ....

Når vi engang skriver Top-5 over ynkelige åbningslinier, der er blevet brugt i mine artikler, kommer "Det skulle have handlet om..." helt sikkert med. Jeg skal bare lige have fundet ud af, om det er på en 2. eller 3.-plads, for der findes -helt grusomt og uretfærdigt- faktisk åbningslinier, der er værre.

Men denne artikel skulle faktisk have handlet om Champions League-kampen mellem Milan og Barcelona, og jeg havde alle intentioner om at skrive en fyldestgørende analyse af kampen, hvis ikke lige Doktor B havde ringet en time før kick-off og fortalt, at han havde fået aftenen fri. Det betød selvfølgelig, at mine planer blev udskudt. I typisk optimistisk stil, var jeg overbevist om, at det nok skulle lykkes at følge kampen.
ANNONCE
52 Ting at Bruge Tiden til
Det er stadig et mysterium, om jeg fik set kampen eller ej. Jeg har en svag erindring om at sidde på en engelsk pub og høre nogle spanske udvekslingsstudenter synge "Milan bye, bye/Milan bye, bye", og Doktor B der kiggede på mig med en eftertænksom mine og sagde "nu forstår jeg, hvad den sang handler om. Det er faktisk ret intelligent". Men det er alt. Derefter er alt tomt.

Så lad os komme videre med listen over ting, man kan lave, når der ikke er sport i fjernsynet.

<br/>6. Gør som Prince - skift navn!
Som en fast del af min aftale med connery.dk skal jeg med jævne mellemrum skifte navn. Det er et marketingstrick, vi bruger for at holde interessen omkring det, jeg skriver. Selvfølgelig lyder det lidt, desperat, men man gør vel alt, man kan for at holde interessen omkring projektet, ikke?

Den seneste måned har jeg skrevet under pseudonymet sportsguruen, men det er lidt for selvophøjende og glorificerende til, at jeg kan stå inde for det, så derfor vil jeg fra nu af hedde noget andet. Tidligere brugte jeg tag'et "Kraftedme, mand", men nu finder vi tilbage til rødderne. Ligesom Prince, der startede med at hedde Prince, der efter blev til et symbol, omtalt som "The Artist Formerly Known as Prince", for så i 2004 at udgive albummet "Musicology" under navnet Prince , vil jeg også tilbage til den gamle titel på coveret.

<br/>Fra nu af hedder jeg Jepoe. Mr. Data, make it so!

7. Opleve sport i virkeligheden
Det kan måske godt virke sådan, når man læser mine klummer og artikler, men jeg sidder faktisk ikke foran fjernsynet hele dagen og kommer med sarkastiske bemærkninger om sportsfolk, jeg ser på skærmen. Indimellem går jeg også til sportsrrangementer i virkeligheden for at komme med sarkastiske bemærkninger om sportsfolkene. Som da jeg sad på Aalborg Stadion til åbningskampen i SAS-ligaen og så Jimmy Nielsen lave et dårligt udspark, der via en Horsens-spiller landede for fødderne af Besart Berisha, som scorede - og kom med bemærkningen "hvis det her havde været ishockey, vile Jimmy Nielsen blive skrevet på som 2. assist".

Nogle sportsgrene egner sig bedre end andre til at opleves live. Jeg har lavet Jepoes System til at Bedømme Sportsgrene. Hver sportsgren får point fra 1-100 bedømt ud fra sportsgrenens underholdningsværdi, som den tager sig ud netop nu med de frem- og bagskridt, der er både på tv-siden og i spillets regler. Pointene gives på denne måde:

1-20 Der er ikke noget at komme efter, så du kan lige så godt lade være med at tage afsted. Hvis det er i fjernsynet, kan du lige så godt skifte kanal, for der er ikke noget at komme efter. Den her sportsgren rangerer helt nede på niveau med genudsendelser af tv-shop, prøvebillede og banko på serbokroatisk lokal-tv. Den kitschede værdi er bestemt tilstede, men efter fem minutter forsvinder den også helt, og så er vi fortabte...

21-40 Det er lidt ligesom på et diskotek lørdag nat ved 3-tiden, når man ikke har fået sex i flere måneder. Standarderne falder, og man kan ikke rigtig tillade sig at være kræsen, for der går mindst 5 dage, før man igen kan komme i en situation med chance for noget underholdning af høj kvalitet. Det er ikke det her, man er mest stolt af at have gjort i sit liv, men på den anden side er der også en god portion selvindsigt forbundet i at være sunket til dette stadie.

41-60 Enhver sportsgren, der ligger i dette felt, er helt klart værd at gøre sig bekendt med. Det er ikke toppen, men vi er godt på vej. Det svarer til at have en kæreste, der arbejder som eksotisk danser på en nat-klub; hun er måske guddommeligt lækker og det sexuelle er helt i top, men kan du se dig selv stifte familie med hende? Er hun virkelig kvinden, du vil have med til skole-hjem-samtaler, tøj-vask, beskidte bleer og hårde samtaler om, hvordan jeres datter skal opdrages? Det er ikke en løsning på lang sigt, men på kort sigt kunne det praktisk talt ikke være bedre.

61-80 Now we're talking. Lidt ligesom at have en kæreste, man har været sammen med et par uger, som en eftermiddag tilfældigt fortæller, at hun og en af hendes veninder, som er model, ofte har talt om at prøve en trekant. I modsætning til alle andre versioner af trekanter, slipper du her for faren ved, at nogen får følelser i klemme. Din kæreste og dig er i forhold med hinanden, fordi det er det I vil. Du behøver ikke være bange for, at den lesbiske veninde vil prøve på at score din veninde (hvis hun ville noget med din kæreste, ville det være sket for længst), og din kæreste behøver ikke være bange, for hendes veninde er jo Ikke Til Mænd. Der er meget lidt mere, man kunne ønske sig af et forhold.

81-100 Vi befinder os i Underholdningens Pantheon. Helt oppe i de høje skylag, hvor det er helt ligegyldigt, hvad vi ser på. Underholdningen er sikret, og så er det ligegyldigt om du har betalt billet for at komme ind til stadion, licens eller om det er pay-per view. Du kan ikke gå galt her. Sex, mad og sex er det eneste, der kan overgå dette.

Jepoes Top-10 for TV-Sport
ANNONCE
52 Ting at Bruge Tiden til
  Live 
Fjernsyn
 Fodbold   87  93 
 Cykling  02  98
 Amerikansk fodbold  45  87 
 Ishockey  51*  72 
 Cricket  11  85
 Boksning  91  75
 Damehåndbold  17  05
 Snooker  43  58
 Sejlsport  15  68
     

* udregnet som tværværdien af de to gange, jeg har været på stadion og se ishockey (01 & 100) - den ene af gangene var til sponsorarrangement med gratis øl.

Fodbold er på de fleste punkter bedre at se i virkeligheden end på TV
Det er en totaloplevelse i sig selv, og handlingen på banen er bare en lille del af alt det, der trækker ved at se fodbold i virkeligheden. Stemningen på stadion er helt fantastisk, den friske luft, slagsange, lyden og alle indtrykkene af fodbold. TV har den ene afgørende fordel, at man har langsom gengivelse og derved kan afgøre, om der var offside eller ikke offside. Det er slet ikke småting at kunne se, om et hold blev snydt eller ej. Men når det kommer til stykket, har det ikke den store betydning, for dommeren træffer sin beslutning i øjeblikket, og spillet på banen bliver ikke påvirket af, om det var rigtigt eller forkert at annulere et mål på grund af offside; dem der fik målet annuleret vil under alle omstændigheder føle sig snydt, og det andet hold vil føle at retfærdigheden skete fyldest.

Hvorfor tropper 15 millioner mennesker hvert år op for at se Tour de France fra vejkanten?
Cykelsport har altid brystet sig af at være den eneste sport, hvor du kan komme tæt på rytterne. Det er tildels rigtigt. Både ved starten før et løb og efter løb, er det muligt at komme helt tæt på rytterne, få en autograf, og hvis man er heldig også en snak med dem. Det er ikke muligt i nogen anden sportsgren. Det er helt klart et plus for cykelsporten, men når liveoplevelsen af cykelsport består i at stå i vejsiden og se 200 lycra-beklædte mænd med glatbarberede ben suse forbi på 8 sekunder, så er der vitterligt ikke meget at komme efter. På TV får man på grund af de mange motorcykelkameraer, der kan komme helt tæt på rytterne, uden sammenligning den bedste dækning af cykelløb. Dertil kommer computergrafik og mligheden for hele tiden at blive opdateret om tidsforskelle.

We all live in America, America ist wunderbar
Alt amerikansk er pakket ind i et stort element af show, og derfor er det aldrig kedeligt at se sport på højeste plan i det amerikanske. NFL, MLB, NBA og NHL forstår alle at skabe de rette rammer om en sportsbegivenhed. Det er svært at få billetter til at se en kamp i NFL live, men når de problemer er klaret, står man med det problem, at oplevelsen på stadion langt fra kan stå mål med oplevelsen bag tv. De fleste stadions er udendørs, og football er et vinterspil, så derfor er det en kold fornøjelse at følge det på stadion. Selvfølgelig er der nogle indtryk, man går glip af ved at se det på tv, men med op til 40 sekunders pause mellem hver gang, der sker noget på banen og kampe, der varer mere end tre timer, er det klart at foretrække at se kampene på tv og måske en enkelt gang i sit liv krydre det med at se en kamp i virkeligheden (med mindre selvfølgelig, man bor i USA, hvor man nok bør se mindst en kamp om året, hvis man bor i en stat med sit eget hold; en gang hvert femte år, hvis man ikke bor i en stat med sit eget hold).

Når det er koldt indenfor, får man lyst til at gå ud
Problemet med ishockey er, at pucken er så lille, så det er svært at følge med. Dette problem bliver ikke mindre af, at der i Danmark generelt er dårlige publikumsfaciliteter til ishockey. Man står dårligt og med mindre man er blandt de 200 mennesker som har mulighed for at stå i første række omkring banen, kan man INTET se, og den eneste chance, man har, for at følge med, er at kigge på de to holds tilskuere og se, hvornår de jubler. På TV har dem, der ikke kan nå at følge pucken, mulighed for at se, hvad der skete, når scoringerne bliver vist i en uendelighed i slowmotion.
ANNONCE
52 Ting at Bruge Tiden til
1 milliard indere kan ikke tage fejl
Herhjemme er cricket stadig en nichesport, men hvis man ser på verdensplan, er det faktisk den næststørste sportsgren, der findes, kun overgået af fodbold. Jeg har gjort det til min livsmission at udbrede kendskabet til cricket i Danmark, så derfor nævner jeg det også i denne sammenhæng. Når cricket ikke har vundet det store indpas herhjemme, hænger det sammen med, at det for det meste er et langtrukkent spil, hvor det i visse udgaver kan tage op til 5 dage at spille færdig. I en verden, hvor hver time byder på en ny genudsendelse af "Venner", "Dharma og Greg" og andre kvalitetsserier, plus et internet, der aldrig holder op med at have uanede muligheder for at downloade porno, er det svært at holde folks interesse fænget så længe. Man skal virkelig være interesseret i spillet for at kunne holde ud at følge en kamp live i 5 dage. Det er det, der gør cricket så velegnet som tv-sport. Udover mulighederne for at se alt i langsom gengivelse (hmm, for de uindviede virker det måske lidt svært at forstå, nogen i det hele taget vil se noget så langtrukkent i langsom gengivelse, men det er et vigtigt redskab for dommerne til at afgøre kontroversielle domme), har tv-transmissionerne også inkorporeret computer-grafik i transmissionen, som giver et meget spændende indblik i, hvad der sker på banen.

Du kender computer-grafik fra TV3s transmissioner fra fodbold, hvor de kan vise, hvor langt fra mål, bolden ligger ved et frispark, men det kan slet ikke sammenlignes med, hvad der foregår i cricket. TV3s brug af computere svarer til en Commodore64 ved siden af det, der sker i cricket. Vi taler 3-dimensionelle computeranimationer af kuglens bevægelse i luften og på banen, statistikker over hvordan hver enkelt spiller forholder sig til bolde i bestemte områder, og vigtigst af alt kan man se 3-dimensionelle grafikker, der viser de baner, som boldene har taget igennem kampen.

Ikke i hovedet - alt andet end hovedet
Boksning handler ikke om at slå sin modstander ud, men at bokse teknisk godt -det vil sige; at ramme med sine stød- og indsatsen er langt større end i nogen anden sport. Hvis du taber i fodbold, kan du gå i omklædningsrummet og komme ud som en ren mand med et frisk syn på tilværelsen. Det samme er ikke tilfældet i boksning, for her er det mere personligt. Følelsen af at have stået over for en anden bokser, der har slået dig, kan ikke undgå at sætte sig i din personlighed. Derfor er boksning langt den mest intense sport at opleve live, og selvom man indimellem går glip af nogle af de finesser, som langsom gengivelse på tv hjælper med at fange, så opvejes det helt klart af følelsen af at komme helt tæt på ringen og mærke, altså virkelig mærke på din egen krop, hvert eneste stød.

Toptrænede kvinder, der bedst kan lide andre toptrænede kvinder
Det sportslige niveau i damehåndbold er -selv i Danmark som har verdens bedste liga- så ubeskriveligt lavt, så den eneste grund til at føle sporten er de træfsikre babe-argumenter, der følger i enhver sport, hvor kvinder kan være veltrænede uden at have samme kropsform som kuglestødere. Hos Danmarks Radio har man gjort et stort arbejde for at gøre sporten tv-venlig, men selv en american style tv-pakke kunne ikke ændre på det lave niveau i sporten.
ANNONCE
52 Ting at Bruge Tiden til
Keep your balls in the pocket
Indviklet spil, indviklede regler. Eurosports interaktive brug af sms'er under programmet, hvor seere kan skrive ind med spørgsmål, har hjulpet med til at gøre sportsgrenen mere tilgængelig for et bredt publikum. Men vi har stadig at gøre med et meget langtrukkent spil, og når man ser det live er der -meget britiske- regler for, at man skal være fuldstændig tavs og sidder presset inde på meget små siddepladser uden mulighed for at røre sig i timevis. Mulighederne for at bevæge sig og zappe rundt på andre kanaler er medvirkende til at gøre dette til en meget velegnet tv-sport.

God vind i sejlene - hvis vi kunne se dem
Jeg har strukket skalaen her, rent sportsligt fortjener sejlsport at få vurderingen -30 som live sport, men det positive aspekt af at være ude og få frisk luft trækker alligevel sportsgrenen op på plussiden. Problemet med at følge sejlsport er, at det foregår så langt væk og uden mulighed for tilskuere på stranden for ordentligt at følge, hvad der foregår. Og så er det jo heller ikke det hurtigste i verden at skulle bevæge sig flere kilometer kun ved hjælp af vindkraft. Til gengæld har man med computer-grafik medvirket til at skabe en særdeles velegnet tv-sport, som med god grund kan nydes fra tv-sofaen.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce