Connery

(500) Days of Summer

Da jeg første gang så filmen tilbage i juli, røg den direkte ind på min top 10 over yndlingsfilm. Lige siden har jeg glædet mig til at kunne fortælle jer Connery.dk brugere om den. Det kan i virkeligheden gøres med to ord: SE DEN! Men fire måneders ventetid kræver alligevel lidt mere uddybning.

6 ud af 6 stjerner
Twentieth Century Fox - (500) Days of Summer Twentieth Century Fox
”(500) Days of Summer” er alt andet end traditionel. Den er nemlig noget så sjældent som en virkelighedstro romantisk komedie.

Normalt er de romantisk komedier, som Hollywood spytter ud, et rosenrødt billede af kærligheden, hvor hovedpersonerne altid får hinanden til sidst. Sådan er ”(500) Days of Summer” ikke.

Faktisk starter filmen med en ironisk voice over, der fortæller os, at dette IKKE er en kærligheds historie.

Så man kunne fristes til at sige, at ”(500) Days of Summer” er en romantisk komedie til fyre.
ANNONCE
Twentieth Century Fox - (500) Days of Summer Twentieth Century Fox
Det hele starter i en elevator. Tom Hansen (Joseph Gordon-Levitt) lytter til The Smiths. Summer Finn (Zooey Deschanel) kommenterer sangen og citerer:

”To die by your side is such a heavenly way to die”.

Dette er et magisk øjeblik for Tom. Det er som om skæbnen spiller ham et puds, og han forelsker sig omgående i Summer.

Men er følelsen mon gengældt?
ANNONCE
Twentieth Century Fox - (500) Days of Summer Twentieth Century Fox
De næste godt og vel 500 dage følger vi Tom og Summers forhold på godt og ondt.

Summer er ærlig, og fortæller Tom fra starten, at hun ikke er til et fast forhold. Det vælger Tom at ignorere, i håbet om at hun nok skal ændre mening, når hun lærer ham at kende.

I starten går det da også godt. De virker som et godt par og de nyder hinandens selskab. Men som tiden går, driver de to længere og længere fra hinanden. Tom forelsker sig mere og mere, og Summer går og føler at hun mangler noget.

Derfor sker det uundgåelige en dag: De går fra hinanden.
ANNONCE
Twentieth Century Fox - (500) Days of Summer Twentieth Century Fox
Tom tager bruddet hårdt. Han går i hundene og lever i en rum tid kun af Whisky og Twinkies. Men tiden læger som bekendt alle sår.

Tom og Summer har ikke set hinanden i nogen tid, men en dag mødes de uventet til et bryllup. Her virker det som om gnisten genantændes, så måske er der stadig håb forude for de to?
ANNONCE
Twentieth Century Fox - (500) Days of Summer Twentieth Century Fox
Hvad er det så ved ”(500) Days of Summer”, der gør den SÅ fantastisk? Der er en kombination af flere ting.

Det er historiens opbygning. Den måde den bryder fortællerstrukturen op, og vender kærligheden på hovedet. Det er de skæve karakterer, der på en eller anden måde minder os om os selv. Og så er det måden den inkorporerer musik, film, arkitektur og kunst.
ANNONCE
Twentieth Century Fox - (500) Days of Summer Twentieth Century Fox
Jeg er stor fan af popkultur og elsker når film gør brug af den, og det gør ”(500) Days of Summer”.

Der er blandt andet små referencer til Star Wars, The Beatles, europæisk filmkunst og en eftertænksom hyldest til Dustin Hoffman klassikeren; ”Fagre voksne verden”.

På lydsiden spiller førnævnte The Smiths, Hall & Oates og Simon & Garfunkel allesammen en vigtig rolle. Både i forhold til filmens udtryk, men også i forhold til forståelse af -og indsigt i Tom og Summer.
ANNONCE
(500) Days of Summer
Tom er en klassisk romantiker og drømmer om den eneste ene. Det han har set på film, og hørt om i popsange. Summer virker også på overfladen som den perfekte drømmepige.

Hendes karakter præsenteres også på en måde, der får vores tanker i retning af ”Amélie fra Montmartre” og det gør hende straks til en speciel og finurlig person i vores underbevidsthed og det er præcis hvad karakteren har brug for at være.

Man kan simpelthen ikke undgå at forelske sig i hende.

Samtidig er hun også kompleks, og man sidder lidt og frygter hendes trang til uafhængighed og små skøre indfald. Tom og publikum ved aldrig, hvor de har hende, men netop dét gør, at vi endnu mere håber, at de ender sammen til sidst.

Alt dette udgør det for de små detaljer i deres forhold og den store ramme for filmens historie. På den måde bliver filmen både poetisk og magisk.
ANNONCE
Twentieth Century Fox - (500) Days of Summer Twentieth Century Fox
Selvfølgelig kan filmen heller ikke lade være med at stille spørgsmålet: Hvad er kærligheden? Er det skæbne eller tilfælde? Og forelskelse… Er det blot en sindslidelse?

Forelsker vi os fra tid til anden i forelskelsen selv og ikke så meget i en person? Forelskelse er under alle omstændigheder en stærkt vanedannende følelse. Så meget at vi gang på gang kaster os ud i den, og så meget, at vi gang på gang ender med at blive såret.
ANNONCE
Men vi kommer alligevel op på hesten igen og galoperer videre mod næste forhindring, i troen og håbet om at kærligheden findes derude.
Twentieth Century Fox - (500) Days of Summer Twentieth Century Fox

”(500) Days of Summer” stiller mange spørgsmål, og den viser os, at kærligheden ikke er sort og hvid som mange romantiske komedier og pop musik gør den til. Kærligheden kræver sine ofre.

Hvis man kan lære noget af filmen, så er det at kærlighed er som årstider - den skifter og har fordele og ulemper. Nogle gange varm, andre kold og på samme tid en smule utilregnelig.

Men en ting er sikkert: Der kommer altid en ny en, efter den gamle.

”(500) Days of Summer” har premiere den 13. november, landet over.

Drengerøvs factor: 50 %.

ANNONCE
(500) Days of Summer
Teknisk information:
Original titel: (500) Days of Summer

USA, 2009

Instruktør: Marc Webb

Medv: Joseph Gordon-Levitt, Zooey Deschanel, Geoffrey Arend, Matthew Gray Gubler og Chloe Moretz

Genre: Drama/Romantisk komedie

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital/DTS

Længde: 97 min.

Premiere dato: 13. november 2009

Biodistributør: Twentieth Century Fox
ANNONCE
Del

Seneste nyt