Connery

5 ting, der ifølge eksperter er tegn på, at hun er interesseret i dig

"Du har måske prøvet at være på en date, hvor dét, du troede var en invitation til at kys, endte i en afvisning. Eller omvendt; du har følt dig afvist, og efterfølgende har hun brokket sig over, at du ikke kyssede hende.. What to do?"

Hvad vil kvinder have? Det er et svært spørgsmål, ja - og sommetider kender vi ikke engang selv svaret. Alligevel forventer vi lidt, at du kan regne den ud.. Det er da fair nok, er det ikke?

Men hvornår ved du egentlig, om en kvinde er interesseret i dig eller ej? Du har måske prøvet at være på en date, hvor dét, du troede var en invitation til et kys, endte i en afvisning. Eller omvendt; du har følt dig afvist, og efterfølgende har hun brokket sig over, at du ikke kyssede hende.. What to do?

Heldigvis er der to eksperter på området, James Preece, også kendt som The Dating Guru, og Alexander Ziff, skaberen bag Ciao Dating app, der har valgt at give en hjælpende hånd. Ifølge dem er der nemlig fem sikre tegn, som indikerer, at hun er interesseret i dig. 

1. Hun prøver at komme tættere på dig

Vi har alle vores personlige kropsrum, som vi altid forsøger at beskytte. Hvis nogen er interesseret i dig, vil de gøre deres bedste for at komme tættere på dig og nedbryde dette rum. Det kan f.eks. være, hvis hun lægger hånden på din arm eller rykker sin stol lidt nærmere. Hvis du reagerer på denne berøring, kunne tingene meget vel udvikle sig hurtigt. 

ANNONCE

2. Hurtige blink

Hvis du opdager, at vedkommende blinker meget mere end normalt, er den en god indikator på, at hun kan lide dig. Grunden er, at længerevarende øjenkontakt kombineret med ophidselse tvinger øjnene til at tørre ud meget hurtigere. Hun vil måske også virke lidt urolig, da det kan være svært at kontrollere ens handlinger. Større pupiller, rødmen, at slikke sig om læberne og at læne sig ind mod dig, når du taler, er også gode tegn, lige så vel som at bruge enhver undskyldning for at røre ved dig.

ANNONCE

3. Drilleri og jokes

Både mænd og kvinder bruger drilleri som en del af deres flirten. Fra en tidlig alder jagtede drenge og piger hinanden, rev hinanden i håret osv. Det gør vi åbenbart stadig, når vi bliver voksne, omend drilleriet kommer til udtryk på en lidt anden måde end i sandkassen. Men hvis hun laver sjov med dig eller laver joke efter joke? Så er hun højst sandsynligt vild med dig. 

ANNONCE

4. Lægger mærke til de små ændringer

Hvis hun kommenterer din nye frisure eller et nyt sæt tøj, kan det være et tegn på, at hun kan lide dig. Folk, der er interesserede, vil nemlig have større fokus på de små detaljer, så når de opdager, at noget har forandret sig, vil de kommentere på det. Hvis hun ikke var interesseret, ville hun nok ikke have lagt mærke til det i første omgang. 

ANNONCE

5. Spiller kostbar

Men så er der jo også de kvinder, der egentlig godt kan lide dig, men som gerne vil have dig til at tro det modsatte. De vil ikke svare på dine beskeder før efter et par dage, blandt andet fordi de ikke vil virke for desperate. De vil spille kostbare, så det lader til, de har mange andre muligheder, så hvis hun opfører sig lidt bitchy og ligeglad, skal du måske ikke tage det alt for personligt, især ikke i starten af forholdet. 

Eller også skal du tage det meget bogstaveligt og se det som en afvisning.

Indrømmet: Den er svær.. Good luck with that! 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce