Connery

5 drinks en rigtig drengerøv skal ku' lave

5 drinks en rigtig drengerøv skal ku' lave

Mojito

Den klassiske cubanske highball drink med lys rom, danskvand, lime, mynte og rørsukker. En dejlig forfriskning i varmt vejr eller hvis du trænger til lidt sødt og lækkert oven på alle fadøllene.

6 cL lys rom
4-6 limebåde
1-2 tsk rørsukker
4-6 mynteblade
Danskvand
Knus is

Fremgangsmåde

Put limebåde, mynteblade og rørsukker op i et højt glas (Collins glas) og mas det sammen. Hvis du skal lave flere drinks af denne type, så invester i en muddler, så du får det bedste resultat. Pas på med at mas for meget, så myntebladene bliver revet i stykker. Så får du bare stumper af mynte til at ligge og flyde rundt.

Fyld glasset med knust is oven på blandingen af limebåden, mynteblade og rørsukker. Tilsæt den lyse rom og fyld op med danskvand. Rør rundt.

Varianter

Vil man prøve forskellige varianter af mojito kan man f.eks. udskifte danskvand med champagne (french mojito) eller lime med syltet ingefær (ginger mojito).

Bonus info: Hvis din bartender begynder at hælde mørk rom i din mojito må du gerne sparke ham over skinnebenet
ANNONCE
5 drinks en rigtig drengerøv skal ku' lave

White Russian

Hvis du har set 'The Big Lebowski' kender du også denne drink. Den er rimelig simpel, men smager fantastisk. Det er en shortdrink, som normalt serveres i et whiskey glas eller lignende.

4-5 cL vodka
2-3 cL kaffelikør (f.eks. kahlua)
3 cL piskefløde (eller mælk til tøsedrengene)
Isterninger el. knust is

Fremgangsmåde

Bland vodka og fløde i en shaker og ryst godt. Hæld kaffelikøren i glasset og tilsæt is. Tilsæt vodka og fløde. Hvis man er fræk drysser man lidt frysetørret kaffe på toppen.

Alternativer

Pil fløden ud, så har du en 'Black Russian'.
ANNONCE
5 drinks en rigtig drengerøv skal ku' lave

Long Island Iced Tea

Hvis du er ude efter en seriøs brandert, så er Long Island Iced Tea the way to go. Laves den rigtig smager den af forfriskende iste, men sparker som en hest. Hvis du er i byen for at score og være nogenlunde i stand til at føre en fornuftig samtale, så hold lidt igen.

2 cL lys rom
2 cL tequila
2 cl gin
2 cL vodka
2 cL Cointreau (eller Triple Sec)
2 cL limejuice (eller Rose's lime)
Cola
Isterninger
Citronskiver

Fremgangsmåde

Bland sprut, likør og limejuice i en shaker og ryst godt. Fyld isterninger i et ølglas eller andet højt glas og tilsæt blandingen. Fyld op med cola og top af med et par citronskiver.

Alternativer

I stedet for Countreau eller Triple Sec, tilsæt Chambord hindbærlikør.
ANNONCE
5 drinks en rigtig drengerøv skal ku' lave

Sex on The Beach

Enhver scorekarl med respekt for sig selv skal kunne skænke tøserne en Sex on The Beach. En simpel drink med vodka, pærelikør, appelsinjuice og tranebærjuice. Der findes dog mange varianter og måder at lave den på, alt efter hvor man bestiller den.

4 cL vodka
2 cL ferskenlikør (f.eks. Bols Peach)
4 cL appelsinjuice
4 cL tranebærjuice
Isterninger

Fremgangsmåde

Bland det hele i en shaker, tilsæt is og ryst godt. Skænk i et longdrink glas og top af med en skive appelsin på kanten.

Alternativer

Tilsæt ekstra 3 cL lemon rom, 3 cL grenadine sirup, 1 cl guld tequila - så har du en 'Greek Sex on The Beach'

 

ANNONCE
5 drinks en rigtig drengerøv skal ku' lave

Bloody Mary

Når nu aftenens eskapader er overstået og du vågner op med ondt i håret, er det tid til at komme til hægterne igen. Dine tømmermænd er en blanding af produkter ved forbrændingen af ethanol, dehydrering, saltmangel og abstinenser, og det skal der gøres noget ved. En Bloody Mary er opfundet til formålet, men pas på med vodkaen.

3 cL vodka
Tomatjuice efter behov
3 cL citronsaft
2 stænk Worchestershire sauce (eller engelsk sovs)
2 stænk tabasco sauce
3 stænk salt (evt. sellerisalt eller hvidløgssalt)
1 stænk peber
Selleristænger el. gulerod
Limeskiver
Isterninger

Det er hovedingredienserne, men der findes et utal af variationer.

Fremgangsmåde

Mix alle de våde ingredienser i en shaker, tilsæt is og ryst. Hæld op i et highball glas og tilsæt en stang selleri el. gulerod, evt. med en skive lime på kanten.

 

ANNONCE
Del

Seneste nyt