Connery

Zack Snyders Justice League bekræftet til dansk streamingpremiere

Batman, Superman, Wonder Woman og alle de andre rammer os med special edition

Warner Bros. Pictures og DCs nye, originale HBO Max-film, Zack Snyder's Justice League, får eksklusiv premiere i sin fulde længde på HBO Nordic og på HBO Europes øvrige streamingtjenester simultant med premieren på HBO Max i USA. 

Det sker den 18. marts 2021.

I Zack Snyder's Justice League er Bruce Wayne/Batman (Ben Affleck) fast besluttet på, at Supermans (Henry Cavill) ultimative offer ikke skal være forgæves, så han allierer sig med Diana Prince/Wonder Woman (Gal Gadot) for at rekruttere et hold af superhelte til at bekæmpe en ny og faretruende gruppe fjender. Opgaven viser sig dog at være vanskeligere, end Bruce forestillede sig, eftersom hver af de nye rekrutter først skal have ryddet fortidens dæmoner af vejen, før de kan bekæmpe den fælles fjende. Den nye samling af helte består af Batman, Wonder Woman, Aquaman (Jason Momoa), Cyborg (Ray Fisher) og The Flash (Ezra Miller), men spørgsmålet er, om det allerede er for sent for dem at redde planeten fra Steppenwolf, DeSaad og Darkseid?

Filmens manuskript er skrevet af Chris Terrio efter historie af Chris Terrio, Zack Snyder og Will Beall og er baseret på DC-karaktererne fra Superman, skabt af Jerry Siegel og Joe Shuster. Charles Roven og Deborah Snyder har produceret, og filmens executive producers tæller Christopher Nolan, Emma Thomas, Wesley Coller, Jim Rowe, Curtis Kanemoto, Chris Terrio og Ben Affleck.

Premieren på Zack Snyder's Justice League bliver supporteret på alle WarnerMedias og DCs platforme, hvilket blandt andet indebærer en udgivelse af soundtracket på Watertower Music, små overraskelser omkring premieren fra WB Games og en kurateret kollektion fra Warner Bros. Consumer Products.

Filmen får premiere på HBOs eksisterende streamingtjenester i Europa, der foruden HBO Nordic tæller HBO España, HBO Portugal og HBO Go i Centraleuropa. Den vil også blive tilgængelig på HBO Go i Asien, og i Sydamerika får den premiere ved lanceringen af HBO Max senere i år.  

ANNONCE
Snyder Cut trailer
Del

Seneste nyt

Annonce