300 havde åbenbart mere end bare spartanere, slowmotion og imponerende mavemuskler på programmet.
Zack Snyder har aldrig været en instruktør, der laver film, som bare stille og roligt glider gennem biograferne. Fra Watchmen og Man of Steel til Batman v Superman og Rebel Moon har hans film haft en solid evne til at dele vandene.
Nu er Snyder igen endt midt i en diskussion om sine film, og denne gang har instruktøren selv leveret en ganske mindeværdig beskrivelse af en af sine største succeser.
Ifølge Snyder er 300 nemlig en af de mest homoseksuelle film, der nogensinde er lavet.
Og hvis man lige tænker tilbage på mængden af læder, olieindsmurte muskler og ekstremt veltrænede mænd i filmen, er det måske ikke den mest overraskende analyse.
Snyder svarer igen på kritikken
Kommentaren kommer i forbindelse med et interview med Variety efter visningen af Snyders nye film The Last Photograph på Toronto International Film Festival.
Filmen følger den tidligere DEA-agent Ethan Black, spillet af Stuart Martin, som rejser gennem Sydamerika for at finde sin kidnappede niece og nevø. Undervejs får han hjælp fra en krigsfotograf spillet af Fra Fee.
The Last Photograph har fået en hård modtagelse fra dele af anmelderkorpset, og ifølge Snyder har diskussionen på sociale medier bevæget sig langt videre end spørgsmål om, hvorvidt filmen fungerer.
Han fortæller blandt andet, at han er blevet kaldt både fascist og homofob, mens filmens vold og behandling af kvinder og børn også har været genstand for kritik.
Snyder mener selv, at volden netop ikke skal opleves som heroisk eller retfærdig. Den rammer alle, og ifølge instruktøren er en del af pointen, at vold i sidste ende ikke løser problemerne.
Debatten fik ham samtidig til at tænke tilbage på 300.
![]()
Læs også:
300 var heller ikke ligefrem en stille biograftur
Da 300 ramte biograferne i 2007, var Snyder allerede godt i gang med at udvikle den meget genkendelige visuelle stil, som senere skulle blive et af hans varemærker.
Filmen var baseret på Frank Millers tegneserie og fortalte historien om kong Leonidas og hans spartanske krigere, der forsøger at holde den enorme persiske hær tilbage ved Thermopylæ.
Gerard Butler stod i front som Leonidas, mens resten af hæren tilsyneladende havde fået udleveret kapper, skjolde, spyd og en meget streng besked om aldrig at springe mavetræningen over.
Resultatet blev en film proppet med slowmotion, digitalt manipulerede billeder, blod, kampråb og bare overkroppe.
Men modtagelsen var ikke begejstret overalt.
Snyder fortæller, at dele af publikum buhede under filmfestivalen i Berlin, og at nogle ligefrem forlod visningen. Ved det efterfølgende pressemøde blev han samtidig mødt af spørgsmål om filmens politiske indhold.
Et af spørgsmålene lød ifølge Snyder på, om han var “pro-gay” eller “pro-NRA”.
Hans svar var, at han var lidt af begge dele.
“Den mest homoseksuelle film nogensinde”
Næsten 20 år senere tager Snyder nu beskrivelsen et skridt videre.
Instruktøren peger på 300 som et meget konkret eksempel på, at han er positivt indstillet over for homoseksuelle og kalder med et tydeligt glimt i øjet filmen for en af de mest homoseksuelle film nogensinde.
Han joker samtidig med, at det er en af de få film, hvor publikum kan gå ind som heteroseksuelle og komme ud som homoseksuelle.
Det er selvfølgelig ikke ligefrem en videnskabelig analyse af 300, men Snyders pointe er heller ikke svær at få øje på.
Filmen er en næsten konstant dyrkelse af den mandlige fysik. Spartanerne render rundt med bare overkroppe, minimale kostumer og muskler nok til at få et almindeligt fitnesscenter til at ligne en venteværelse hos tandlægen.
Samtidig kredser historien konstant om broderskab, loyalitet, ære og mænd, der er villige til at dø side om side.
De homoerotiske undertoner i 300 har da også været diskuteret længe før Snyders seneste kommentar.
Snyders nye film mangler stadig et hjem
Mens 300 for længst har sikret sig en plads blandt de mest genkendelige film i Zack Snyders karriere, ser fremtiden noget anderledes usikker ud for The Last Photograph.
Filmen har endnu ikke fået en distributør til en almindelig biografpremiere.
Snyder har selv joket med, at publikum på Toronto International Film Festival måske var blandt de eneste, der nogensinde kommer til at opleve filmen på det store lærred.
The Last Photograph har været undervejs i mange år og beskrives som et personligt passionsprojekt for instruktøren.
Indtil filmen eventuelt finder vej ud til et større publikum, har hele diskussionen i hvert fald haft én ganske effektiv bivirkning:
300 er igen blevet relevant næsten to årtier efter premieren – og denne gang er det ikke Leonidas, der råber “This is Sparta”, men instruktøren selv, der minder os om, præcis hvor mange veltrænede mænd han fik klemt ind foran kameraet.
![]()
Læs også: