Film
Zac Efron løfter sløret for sin vildeste fysik til dato i trailer til The Iron Claw
Et indblik i wrestler-familien Von Erich.
Nu har vi langt om længe fået den første trailer til A24s kommende biopic, The Iron Claw, efter internettet er kogt over ad flere omgange over synet af Zac Efron papparazzi-skud i bar overkrop.
Filmen følger Von Erich-familien – en dynasti af wrestlere, der dateres tilbage til 1960erne. Mens alt var fryd og gammen i rampelyset, så havde de en del at bakse med ude i den virkelige verden.
Handlingen dykker ned i deres storhed, problematikker, indbyrdes stridigheder og den famøse 'Von Erich Curse'.
Zac Efron har banket usandsynligt mange timer i fitnesscenteret til denne film – det samme har The Bear-hovedrollen Jeremy Allen White, hvis du undrede dig over, hvorfor han havde så store guns i sæson 1.
Tjek traileren ud herunder – filmen får premiere til december: