Connery

Young - Picasso med en Afro [Anmeldelse]

Vi har kigget nærmere på den opblomstrende rap-musikers nyeste udgivelse.

Skrevet af


| Musikanmeldelser
| 4,7K
  • Young - Picasso med en Afro [Anmeldelse]
  • Young - Picasso med en Afro [Anmeldelse]
  • Young - Picasso med en Afro [Anmeldelse]
  • Young - Picasso med en Afro [Anmeldelse]
  • Young - Picasso med en Afro [Anmeldelse]
  • Young - Picasso med en Afro [Anmeldelse]
4 ud af 6 stjerner
Young aka. Yonnas har siden han var 16 år jongleret med musikken og rap og er nu på banen med en samling af hans nyeste sange på EP. Selv udtaler han, at hans musik skulle være inspireret af tidligere kæmpesucceser såsom Notorious B.I.G. og 2 Pac, men Youngs musik er efter min smag noget anderledes i forhold til disse to både på den lyriske front, men også på den strukturmæssige tempoopbygning.
ANNONCE
Young - Picasso med en Afro [Anmeldelse]
Nu er han 22 år og har bl.a. fået opmærksomhed med hittet, FokMedMigNu, som afspejlede et godt samarbejde mellem Young og beatmesteren, Kewan. Hans nyeste udgivelse blev ikke til en hel skive, men i stedet en samling af 5 sange, som tydeligvis afspejler en enorm gennemarbejdning af ikke blot sproget, men også den musikalske instans i rytmen. Navnet på udgivelsen hedder ’Picasso med en Afro’ og består af følgende sange:

1.       Regnvejr
2.       Ivrig (ft. Rasmus Thude)
3.       Lysets Fart
4.       Englesang(Azizem)
5.       Blind, Døv og Stum
ANNONCE
Young - Picasso med en Afro [Anmeldelse]
Young - Picasso med en Afro [Anmeldelse]
Med den lidt mærkværdige kombination af kunst og en nutidig hårpragt i navnet på udgivelsen havde Young denne kommentar:

»Pablo Picasso med en afro er ikke den klassiske raphistorie med et vanvittigt alter ego. For mig klinger et alter ego lidt af ondskab eller noget voldeligt. Næ, Picasso inspirerer mig. Han var ikke bare en socialt bevidst kunstner, han revolutionerede også kunsten. Og når jeg fortæller, vil jeg netop gerne male billeder for mine lyttere,«  
Selve udgivelsen er en mærkværdig, men alligevel fængende blanding af rap og klassisk musik, da Young udover sine rap-tekster har en cellist inde over musikken. Det giver en uhåndterlig distance mellem to yderligheder, men teksterne formår alligevel at forene disse to i et mellemstadie, som bobler af muligheder. Fokusset svinger fra en mere mørk og dyster tone i f.eks. ’Engesang’ til en mere lyslevende energi i ’Lysets Fart’, hvilket som sådan giver en hvis variation i musikken. Dog minder disse 5 sange meget om hinanden stilmæssigt, og bliver en smule ensformigt i længden.
ANNONCE
Young - Picasso med en Afro [Anmeldelse]
Det er ikke ensbetydende med at musikken er kedelig eller uinteressant, tværtimod. Young har sin helt egen stil, hvor han formår at kombinere musikalske toner fra cellisten med mere nutidige beats. Man kunne dog efter min mening godt bruge 1-2 sange, som satte tempoet nogle takker højere op, så man kunne få lidt variation og mere go på selve udgivelsen – der er et kæmpe flow i sangene, men man mangler lige den 1’er, som springer over de andre og udgør sig selv til udgivelsens bedste.


Det bliver helt sikkert interessant at se, hvad Young har i ærmerne i fremtiden, og det har været en fornøjelse at lytte til hans eksperimenter. Fra vores side ønsker vi nogle flere sange med lidt mere power i, uden totalt at skifte væk fra han karismatiske arbejde med klassisk musik.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce