Connery

Yoga Book - tabletten gentænkt?

Lenovo har netop løftet sløret for deres vision af fremtidens 2-i-1 maskine

Årets store europæiske eletronikmesse, IFA, venter lige om hjørnet. Men lige inden startskuddet for alvor lyder, har Lenovo valgt at præsentere deres seneste lille projekt. 

YOGA Book, er navnet på den lille ny. Et ambitiøst forsøg på at gentænke tabletten, og måden 2-i-1 hybriden virker. Men hvorfor så det?

Well, de fleste vil gerne bringe den næste nye revolution i branchen, men det sker som bekendt bare et skridt ad gangen. Lenovo har gennem undersøgelser fundet ud af, at et stadigt stigende antal unge under 30 bruger deres tablets til produktivitetsprogrammer, altså skolearbejder. Derfor har de givet tabletten en seriøs overhaling. 

Ud over det faktum, at den flotte maskine der i udslået tilstand kun er 4,05 mm tyk, og ved hjælp af en aluminiums- og magnesium-legering holder det lækre look på bare 690 gram, (og et watchband hængsel bestående af 130 dele), ja så er der altså et par ret interessante features. 

Det ene er touch-keyboardet, der som regel får skyld for at være knapt så produktivt som et mekanisk eller manuelt af slagsen. Her har Lenovo valgt at føre smart-funktioner med i pakken, og det betyder at Yoga Book har smartudførelse og adaptiv læring af brugerens skrivestil. Det skulle efter sigende sikre en øget produktivtet, på over 50% i forhold til en standard laptop. 

Den anden meget interessante feature er faktisk også touch-keyboardet, "Instant Halo Keyboard", hedder det for øvrigt. Det dublerer nemlig som et tegnebræt, der vi den medfølgende stylus pen, skulle gøre det lettere end nogensinde at tage noter. Time will show. 

ANNONCE
Yoga Book - tabletten gentænkt?

Her er hvad vi ellers ved: 

Tabletten-hybriden er 10" stor. Den fås i både en ren Windows version og en Windows/Android 6.0 kombination.

Den er drevet af Intel Atom 64 processor. Den har et 8500 mah batteri, der sikrer en batteritid på 15 timer. Den er udstyret med micro-USB 3.0, micro-HDMI, 3.5 mm jackstick og SD-slot. Der er 64GB indbygget lager, som kan udvides med op til 128GB via SD-kort. Desuden lanceres den med LTE/4G på udvalgte markeder. 

Maskinen lanceres indenfor de kommende uger i Tyskland (og resten af Europa) til en vejledende pris fra € 499. De danske priser kendes ikke i skrivende stund. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce