Connery

XPENG G9 lander med lynhurtig opladning og flot rækkevidde

800-volt platformen er godt nyt for opladningstiden!

Xpeng har nu meldt danske priser på ikke blot en, men to elektriske biler, som lanceres i Danmark i løbet af 2023. 

Foruden den længe ventede XPENG P7, er der også masser af nyt om den interessante SUV, XPENG G9. 

Xpeng G9 er en - i danske øjne velvoksen SUV, der er særligt interessant, fordi den byder ind med en ny 800 volts-platform, der muliggør ladehastigheder, som indtil nu har været forbeholdt KIA/Hyundai med henholdsvis EV6 og Ioniq5 den elektriske Porsche Taycan (Der dog er lidt uden for kategori). 

ANNONCE
XPENG G9 - XPENG G9 lander med lynhurtig opladning og flot rækkevidde XPENG G9

Hvad betyder det så? Jo, ifølge XPENG er deres kommende G9 klar til at lade med helt op til 300 kW på et 98 kWt stort batteri - og det muliggør en opladning fra 10% til 80% på 20 minutter. Og her taler vi Long Range-modellen, der har en WLTP rækkevidde op til 570 kilometer per opladning.

XPENG G9 kommer i tre forskellige varianter - den baghjulstrukne version kommer i Standard Range (460 km) og Long Range (570 km) - og en firehjulstrukken Performance model (520 km). 

ANNONCE
XPENG G9 - XPENG G9 lander med lynhurtig opladning og flot rækkevidde XPENG G9

I G9 Performance får man 551 hestekræfter og et drejningsmoment på 717 Nm, der kaster SUV'en afsted fra 0-100 km/t på 3.9 sekunder. Hvilket bestemt ikke lyder dumt for en stor bil. 

Den elektriske SUV kommer fuldt udstyret med Xpengs XPILOT-systemer, der benytter forskellige radarer og 29 kameraer, til både at hjælpe på sikkerheden og kørekomforten i de automatiske funktioner - og så er det muligt at købe ind på et omfattende højttalersystem fra dansk funderede Dynaudio. 

Men hvad kan den så trække på krogen, sådan en elektrisk SUV?
XPENG oplyser at Xpeng G9 kan leveres med et svingbart anhængertræk (ekstraudstyr) der kan trække op til 1.500 kilo. 

ANNONCE
XPENG G9 - XPENG G9 lander med lynhurtig opladning og flot rækkevidde XPENG G9

Xpeng G9 - lancering og danske priser

  • XPENG G9 RWD Standard Range koster fra 479.900 kroner
  • XPENG G9 RWD Long Range koster fra 549.900 kroner
  • Xpeng G9 AWD Performance koster fra 599.900 kroner


  

Xpeng har nu åbnet for forudbestillinger af den nye SUV, med forventet levering i september 2023. 

Lanceringen sker samtidig med, at XPENG Danmark åbner deres nye hovedkvarter i Hillerød - det nye Hovedkvarter i Hillerød bliver brandets base - men man vil fortsat holde fast i showroomet i Axel Towers, København.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce