Connery

Xbox er på vej med tre nye konsolversioner

Series X og S er på vej med opgraderinger

Xbox har i weekenden holdt en stor fest for de utallige kommende spilprojekter som er under udvikling hos Microsofts mange udviklere, men der blev også plads til en lille nyhed om selve Xbox-konsollen. 

Xbox seneste konsolgeneration Series S og Series X blev lanceret ved udgangen af 2020, og har altså nu et par år på bagen - og mens Sony allerede har lanceret en Slim-version af PlayStation 5, er Microsoft nu kommet med deres midtlivs-versioner, som måske ikke byder på de største overraskelser. 

ANNONCE
Xbox Series X Galaxy Black Special Edition - Xbox er på vej med tre nye konsolversioner Xbox Series X Galaxy Black Special Edition

Xbox er på vej med tre nye varianter: 

Xbox Series X Galaxy Black Special Edition er en ny version af den mest kraftfulde spillekonsol fra Xbox - denne er blevet opgraderet med 2 TB lagerplads og så har den fået en ny sort farve, med "stjerner" på - 'Galaxy Black' hedder farven. 

ANNONCE
Xbox Series X Digital Edition - Xbox er på vej med tre nye konsolversioner Xbox Series X Digital Edition

Den anden nyhed er en Xbox Series X Digital Edition. Denne kommer med 1 TB lagerplads og som navnet antyder er den uden et diskdrev - hvilket betyder at man ikke kan afspille film eller fysiske spilskiver på konsollen - som så i stedet forventes at blive en anelse billigere måde at anskaffe sig Xbox' bedst performende konsol på. 

ANNONCE
Xbox Series S 1TB - Xbox er på vej med tre nye konsolversioner Xbox Series S 1TB

Den sidste nyhed er en lettere opgraderet version af "lillebror"-konsollen Xbox Series S, der altså også nu kommer med 1 TB lagerplads, som er en opgradering i forhold til debut-modellens 512 GB lagerplads. 

Det er altså (endnu) ikke blevet tid til "pro"-versioner af Xbox konsoller, men i modsætning til PlayStation har Xbox altså haft to forskellige performance-niveauer tilgængelig for gamere lige siden undfangelsen af den seneste konsolgeneration. 

Xbox meddeler at de tre nye konsoller kommer i handlen op til julen 2024, og at priserne bliver annonceret på et senere tidspunkt. 

ANNONCE
Xbox lineup 2024
?si=vQdp3DVhKaCRQ853
Del

Seneste nyt