Connery

World of Warcraft Shadowlands er det hurtigst sælgende PC-spil nogensinde

Shadowlands, den seneste expansion til World of Warcraft, er det hurtigst sælgende PC-spil nogensinde, lyder det fra Activision.

Rekorden lyder på mere end 3.7 millioner eksemplarer af spillet, solgt i løbet af det første døgn for spillets lancering. 

Tallet er massivt på alle punkter - og også for World of Warcraft, der godt nok peakede for mere end 10 år siden med over 10 millioner spillere, men det nye expansion tyder på lidt af en revival.
Activision fortæller også, at spillet i løbet af året har haft fastholdt det største antal månedlige spillere, i forhold til sammenlignelige tidsstrækninger i spillet, i løbet af det seneste årti. Så meget, at spilleres tid "ingame" er mere end fordoblet siden sidste år. 

Den slags kan uden tvivl tilskrives den enorme popularitet for gaming, under en periode hvor verden har været præget af Corona-lockdowns - men måske også, at Shadowlands lurer spillere tilbage, med en historie, der minder dem om et af spillets mest populære expansions "Wrath of the Lich King".

Med Shadowlands er det lykkedes Activision-Blizzard, at slå den tidligere rekordindehaver for hurtigst sælgende spil - der også tilfalder dem; nemlig Diablo 3, der solgte 3.5 millioner eksemplarer, i løbet af første udgivelsesdag. 

ANNONCE
Shadowlands launch trailer
Del

Seneste nyt

Annonce