Connery

World of Warcraft overhaler Fortnite med flest Twitch-seere i august

Warcraft-hypen vinder august

Et lille nederlag for Fortnite, men en kæmpe sejr for Blizzard.

Med lanceringen af den seneste expansion til det 14 år gamle MMORPG, tog World of Warcraft i går rekorden for flest samtidige twitch-seere i august måned. 

Helt specfikt skete det, da hele 578.000 seere på samme tid, sad og så på, mens streamere spillede de første timer af den nye spiludvidelse. 

Med det tal formåede World of Warcraft lige akkurat at vælte Fortnite af pinden, der indtil nu, i august måned 2018, har haft et peak-seertal på 530.000..

Der er dog stadig et stykke op til Fornites afsindige rekord fra juni, hvor der under charity-eventet Fortnite Pro-Am i Vegas, var omkring halvanden million samtidige seere på spillet. 

Selvom der er langt til halvanden million, må det dog siges at være en stor succes for Warcraft, der med mange år på bagen, normalt holder sig på niveauer omkring 50.000, med peaks omkring 100.000.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce