Connery

World of Warcraft er klar med lanceringsdato for syvende (!) expansion

Battle for Azeroth er på vej

Det elskede og udskældte MMORPG World of Warcraft kører bare derudaf, for 14. år i træk. Spillets levetid og levedygtighed, har vist sig at overgå alles vildeste fantasier, i en branche, hvor ting er outdatede på få måneder. 

Det stopper dog ikke Blizzard, i at blive ved med at skyde expansions ud, med 2 års mellemrum. Næste gang gælder det Battle for Azeroth, der nu har fået en lanceringsdato: 14. august 2018. 

Som noget nyt, har Blizzard skrottet de fysiske skiver i deres spilpakker, men det betyder ikke, at du ikke kan købe en fysisk æske til dit spil. Standardudgaven kommer i både digital og fysisk pre-buy (I den fysiske æske får man blot en keycode). Den digitale Deluxe Edition indeholder et væld af in-game bonusser, det blandt andet betyder Ing-game mounts, pets, og ekstra lir til spillene Hearthstone, Heroes of The Storm, StarCraft II og Overwatch. 

Sidst men ikke mindst, er der den fysiske Collector's Edition, der med en udsalgspris på 99,99 euro, ud over ovennævnte, også indeholder en fysisk mønt "Dual-sided mark of Allegiance", En hardcover bog, og Battle for Azeroth Digital Soundtrack. Du kan læse mere om forudbestillinger på Warcraft.com. 

Hvis ikke du har set den vilde cinematic for spillet endnu, bør du give den et kig: 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce