Connery

World of Tanks: fra nichespil til globalt fænomen

Et kig forbi finalerne i World of Tanks

World of Tanks: fra nichespil til globalt fænomen

For nogle uger siden afholdte Wargaming deres årlige World of Tanks Grand Finals for elitespillere, og denne gang blev det afholdt i Polens hovedstad Warszawa. Vi har tidligere kastet et par ord afsted omkring spillet, da det blev lanceret til Playstation 4, men niveauet hos toppen af poppen i finalerunderne lå ud over al forventning.


Jeg fik muligheden for at kigge forbi eventet i Warszawa, og allerede ved første øjekast vælter det ind med gamers, hardcore-fans og ikke mindst elitespillere. Finalerne blev afholdt i det voluminøse Torwar Hall, hvor kulisserne normalt huserer store musikalske stjerner. Denne gang var instrumenterne og sangerne skiftet ud med gamingstationer, enorme lærreder og ikke mindst et vanvittigt lysshow, som vækker associationer til noget, man kunne se ved Qlimax.

ANNONCE
World of Tanks: fra nichespil til globalt fænomen
World of Tanks: fra nichespil til globalt fænomen

Finalerunderne blev afholdt i dagene 8-9. april, og hvis man ikke selv føler for at kigge på andre spille World of Tanks i to dage, så leverer venuet rige muligheder for at afprøve nogle nye Virtual Reality-funktioner og giver desuden muligheden for selv at spille uden for den officielle hal.

Det fantastiske ved finalerne var den overdådige gejst, der var omkring spillet og det spillet betød for så mange mennesker. Jeg tror aldrig jeg har været med en et spil-event, hvor folk har heppet sig meget på folk, som sidder og lægger strategi om, hvordan de bedst muligt likviderer hinanden med tanks. Det er fascinerende at se, hvor meget stemning, der blev pisket op blandt publikum allerede under de indledende runder og man kunne da ikke dy sig for at klappe febrilsk i sine hænder, når en taktisk genistreg rullede henover skærmen.

Det siger ikke så lidt om spillet popularitet, at Wargaming har kapital nok til at lave en hovedpræmie til årets vinder, som lyder på intet mindre end godt og vel 2 millioner danske kroner!

Der er penge i gaminf!

De store summer smitter af på stemningen i hallen, og det var alt i alt en fantastisk oplevelse at mærke den stærke gaming-ånd.

Hvordan kan det så være, at World of Tanks er blevet så stor?

ANNONCE
World of Tanks: fra nichespil til globalt fænomen

Vi spurgte Global Brand Manager Al King om, hvordan spillet har udviklet sig:

Hvordan er WoT blevet så populært?

"Konceptet lægger sig tæt op ad virkelighedens krige og giver ikke blot en mulighed for at ødelægge hinanden med tanks, men giver også en passioneret historisk tilgang til spillet. Spillet fandt på den måde nogle mennesker, som aldrig har spillet før, men som nu kunne finde interesse i den historiske del og den troværdige fremstilling. Tanks er nøgleelementet og giver dig mulighed for at være helten."

Spil om køretøjer udover sportsbiler er anset for at være niche - hvordan formår at man udlægge dette koncept til et mainstream publikum?

"Vi er et nichespil, men et ret stort nichespil. Vi forsøger at udvide muligheden for at spille det på så mange platforme som muligt. Alle folk kan forstå tanks, og hvad de står for, og måden vi har gjort det populært hos brugerne er: det er gratis, det lægger sig helt op af virkeligheden og det er tanks! Vi har flere års arbejde forude i forhold til at videreudvikle på vores nichekoncept, og måske først derefter vil vi overveje at gå mere mainstream. Vi bliver aldrig FIFA, men vi er også mere end tilfredse med vores mere niche-orienterede gaming community."

Hvilken målgruppe rammer World of Tanks?

"Spillet er hyppigt spillet af ældre mennesker, veluddannede og interesserede i Top Gear og ingeniørfaget. På den måde er spillet for dem, som kræser for detaljerne og elsker at gå i dybden med at forbedre sig på den tekniske front."   

ANNONCE
World of Tanks: fra nichespil til globalt fænomen

Wargaming er i fuld gang med at videreudvikle deres ‘krigstrilogi’ med tanks, flyvemaskiner og skibe, men tanksene har indtil videre været det største trækplaster. Finalen stod mellem to ærkerivaler, NaVi og Hellraisers, men i år hev NaVi titlen væk fra Hellraisers og løb med hele præmiesummen.  

Vi fik også et par ord med fra lederen af global competitive gaming Mohamed Fadl, som gav sit indskud til, hvordan spillet er blevet så populært:

"Der er noget nærmest mytologisk over at forbinde sig med et stort metalbæst som en tank og så være årsagen til at situationen bliver reddet på grund af dig og dine kollegaer."

“World of Tanks is like Need for Speed for grown ups!”

Hvordan er årets Grand Finals anderledes end sidste år?

"Vi er tre gange større, venuet er et bæst og Grand Finals er i år nærmest blevet en selvstændig lille forlystelsespark for gamers og spilentusiaster."

ANNONCE
World of Tanks: fra nichespil til globalt fænomen

Hvordan bliver man god nok til at være med i finalerne?

"Det er et godt spørgsmål. Som i alle andre spil kan man til en hvis grad sige, at øvelse gør mester, men du når aldrig til et bestemt niveau. Du bliver ikke god til nogle bestemte ting, da der jo ikke er nogen udvikling i spillet, men nærmere udelukkende strategi. Derudover er samarbejde lige så vigtigt. Du kan være den stærkeste og hurtigste i hele verden, men hvis du ikke bruger dit team, så er du ubrugelig."

Hvad er fremtiden for World of Tanks?

"For mit vedkommende er vi først lige begyndt! Vi skal forbedre vores gameplay løbende og få vores to andre spil World of Warplanes og World of Warships til at nå samme popularitet. Vi skal arbejde tæt sammen med brugerne, så vi giver dem den bedste oplevelse af spillet."


Skulle du være træt af at have gået glip af finalen under årets Grand Finals, så kan du se den herunder:

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce