Connery

Woody Allen: A Documentary - Manhattan, Movies & Me

Underholdende dokumentar om filminstruktøren Woody Allen

5 ud af 6 stjerner
Scanbox - Woody Allen: A Documentary - Manhattan, Movies & Me Scanbox
Hvem er Woody Allen? Selvom du måske aldrig har set nogen af hans film, så har du med garanti hørt hans navn på et eller andet tidspunkt. Først og fremmest er Woody Allen filminstruktør med en imponerende karriere, der spænder over seks årtier og mere end 70 film, som enten instruktør eller forfatter. Han modtog sin første Oscar i 1978 for Annie Hall, hvilket mange stadig mener er hans bedste film. Siden da har hans film jævnligt været Oscar-nomineret, og har ofte givet ham eller en af hans skuespillere en velfortjent statuette. Spørger man manden selv mener han, at han blot er en middelmåde instruktør, der slet ikke kan måle sig med sine forbilleder så som Ingmar Bergman eller Federico Fellini.
ANNONCE
Scanbox - Woody Allen: A Documentary - Manhattan, Movies & Me Scanbox
Dokumentaren følger kronologisk Woodys liv fra Woodys, hvis rigtige navn er Allan Stewart Konigsberg, fødsel i 1935. Han voksede op i Brooklyn og havde en tryg barndom, hvor han ofte gik i biografen og drømte om at blive en stor forfatter. Woodys karriere begyndte for alvor at tage fart, da hans optræden som stand-up komiker tager alle med storm, og han blev hurtigt en af New Yorks mest populære komikere.
Herefter var en filmkarriere oplagt og Woody fik også her hurtigt stor succes med filmene What’s New Pussycat og James Bond parodien Casino Royale. Men Woody var utilfreds med filmstudiets indblanding i manuskriptet og svor at han aldrig ville lave en film uden at have fuldstændig kreativ kontrol. Det fik han og det har han haft lige siden.
ANNONCE
Scanbox - Woody Allen: A Documentary - Manhattan, Movies & Me Scanbox
Siden hans debutfilm Take the Money and Run fra 1969, har Woody haft en stabil karriere, hvor han har troligt har lavet en film om året. Nogle mere succesrige end andre. Han er kendt som kongen af New York og har lavet nogle af byens mest ikonisk film så som Manhatten, Husbands and Wives og Bullets over Broadway. I sine senere år har Woody med stor succes udforsket Europa i bl.a. Match Point og Vicky, Christina, Barcelona og med Midnight in Paris fra 2011 opnåede han sin største kommercielle succes til dato. I en alder af 76 år, viser han ingen tegn på alderdom, og hans historier forsætter med at være ligeså underholdene og relevante som altid.
ANNONCE
Scanbox - Woody Allen: A Documentary - Manhattan, Movies & Me Scanbox
Denne dokumentar er en fornøjelse at se for fans såvel som nybegyndere i det Woody Allenske univers. Ud over interviews med Woody selv, fortæller også en lang række af hans kollegaer om, hvordan det er at arbejde med denne levende legende. Filmen er ligesom Woodys egne film, fyldt med lune, humør og et skarpt sarkastisk syn på livet og ikke mindst døden. Woodys forældre blev begge lige omkring 100 år, så med lidt held har vi stadig 20-25 år endnu med verdens mest elskelige neurotiker.

Woody Allen er allerede biograf aktuel igen d. 2. august, hvor hans kærlighedserklæring til Italien og Fellini; From Rome with Love har premiere.
ANNONCE
Drengerøvsfaktor: 10%
 
Teknisk information:
Original titel: Woody Allen: A Documentary - Manhattan, Movies & Me
USA, 2012
Instruktør: Robert B. Weide
Medv.: Woody Allen, Letty Aronson, Marshall Brickman, Josh Brolin, Dick Cavett, Penélope Cruz, John Cusack, Larry David, Mariel Hemingway, Scarlett Johansson, Diane Keaton, Martin Landau, Sean Penn, Naomi Watts, Owen Wilson og Martin Scorsese, m. flere
Genre: Dokumentar
Billedformat: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS/SDDS
Længde: 113 min
Premiere dato: 5. juli 2012
Distributør: Scanbox
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce