Connery

Wikke og Rasmussen

Skal der være soya i rullen? FUK! Voldsom Volvo. De ultimative helte - Wikke og Rasmussen.

Nostagitrippet bragt til jer af Holmsgaard og Pallisgaard, bringer os denne gang hjem til Danmark. A-Team, Turtles og de andre var sikkert meget seje, men sammenlignet med Brødrene Bisp og deres matsorte Volvo Amazon, er de absolut intet værd.

Noget hidtil uhørt. Vaskeægte nulevende personligheder i nostalgikavalkaden "Barndommens Helte".
ANNONCE
Wikke og Rasmussen
Det er det geniale film-makker-par Michael Wikke og Steen Rasmussen, der står bag de guddommelige Brødrerne Bisp. Wikke og Rasmussen er også ophavsmændene til legendariske serier som "Robin Hat" fra 1983 (8 afsnit af 5-10 minutters varighed), "Tonny Toupe Show", "Sonny Souffle Chock Show" m.fl.

Efter at have arbejdet en række år hos Danmarks Radio, hvor Wikke og Rasmussen blandt andet lavede børneradio, grundlagde de i 1984 produktionsselskabet Græsted Film & Fjernsyn ApS.

Ud over de førnævnte shows, hører også film som "Hannibal og Jerry" og "Russian Pizza Blues" til selskabets produktioner. Den unikke finurlige humor og de rablende sindssyge figurer som Mastodont Svend og Brødrene Bisp har sikret så at sige alle programmerne og filmene kultstatus.

Nu er der nok nogle enkelte uviddende in
For dem, der ikke kan vente på, at rettighedsproblemerne løses, kan Wikke og Rasmussen bookes til et foredrag af 1½-2 timers varighed. Der er to foredrag at vælge imellem:

Det syn's vi er sjovt!:

Her bliver der rig mulighed for at se eller gense Bdr. Bisp i den voldsomme Volvo, tv-detektiven Klap-I-Olsen samt en mængde andre film- og tv-klip fra Wikke & Rasmussens mange år i film og fjernsyn.

To mand og et verdensfirma:

Et foredrag som henvender sig til mennesker, som godt vil vide lidt mere om hvordan det er at lave alt fra kaffe til kontraktforhandlinger i et firma med to direktører, to instruktører, to manuskriptforfattere, to producenter og to venner, som har valgt at sige nej til mange tilbud for at kunne realisere deres egne drømmeprojekter.

Summa sumarrum: Wikke og Rasmussen har i deres karakterer Brødrene Bisp, skabt alt, hvad vi i dag higer efter i en helt. En hammer-cool bil, der får Batmobilen til at blegne, outfit, der får Supermand til at ligne en skoledreng, og Punchlines der får selveste Bruce Willis til at hvine af fryd.

Vi kan kun håbe, at en af de gamle kultserier vender tilbage til skærmen snarest muligt. Husk, at akvariefisk drikkes med måde!
ANNONCE
Wikke og Rasmussen
Connery.dk siger: Der skal soya i rullen..
Del

Seneste nyt

Annonce