Connery

Wheel of Time vender tilbage med 2. sæson

Fantasy-serien om 'The Dragon Reborn' fortsætter

Da første sæson af Wheel of Time landede på Prime Video i 2021, lod det til, at Amazon Studios øvede sig i at lave heftig scifi-fantasy som opvarmning til Ringenes Herre-serien, Rings of Power. 

Wheel of Time - der er baseret på en mindre kendt fantasy bogserie end førnævnte, var sådan set ganske underholdende, uden helt at vælte nogen af stolen. Derfor kunne man godt være i tvivl om, hvorvidt serien blev genoptaget efter cliffhangeren i slutningen af første sæson. 

Men Wheel of Time vender tilbage med 2. sæson, og Prime Video har bekræftet, at det sker den 1. september 2023. 

I Wheel of Time lærer en ydmyg bondedreng, Rand al'Thor (Josha Stradowski, Gran Turismo), at han er The Dragon Reborn - en farlig historisk figur, der er bestemt til at redde verden... eller ødelægge den. En hær af magtfulde troldkvinder, der desperat forsøger at beskytte ham mod The Dark One, må tage kampen op med hans voksende magt og den tiltagende galskab. Tidens hjul drejer, og det sidste slag nærmer sig. Selv om Rand troede, at han havde udslettet The Dark One, er ondskaben ikke forsvundet fra verden. I sæson to søger nye og meget gamle trusler efter de unge venner fra Two Rivers, som nu er spredt ud over hele verden. Kvinden, der fandt og vejledte dem, er nu magtesløs og kan ikke hjælpe dem, så de må finde andre kilder til styrke. I hinanden eller i dem selv. I lyset... eller i mørket.

ANNONCE
Del

Seneste nyt