Verden iflg. Connery

Weekenden

Hvorfor ligger weekenden i slutningen af ugen?

Weekenden
Af 18. maj 2007

Konfirmationerne er over os, og så sad jeg og overvejede, hvilke vise ord der skulle lede min lillesøster afsted – og så kom jeg pludselig til at tænke over et pudsigt fænomen. Weekenden.

200608

Så sad man der en mandag aften. Foran een lå endnu en uge med arbejde – både med skole og job. Men hvad er der egentlig med ugen – og hvad er mandag egentlig – andet end blot endnu en dag i kalenderen? Er det starten på en ny uge eller en ærgelig påmindelse om en afsluttet weekend?

Det er sjovt så meget, man kan hade mandage. Weekenden synes at være passeret for hurtigt, man har forlængede tømmermænd, og foran en ligger bunker af nyt egenansvar og nye livsvigtige beslutninger og udfordringer som Super Brugsen, selvangivelser og støvsugning. Hvorfor ligger weekenden egentlig til sidst i ugen? Hvorfor holder vi ikke bare fri mandag og tirsdag i stedet?

Ville det ikke være mere normalt, mere naturligt…? Ja ligefrem mere menneskeligt? Jeg mener – vi fejrer jo også NYTår, ikke SLUTår. Der er jo heller ikke nogen, der beslutter sig for at holde et cocktail party til bedstefars begravelse – vi fejrer fødslen! Og vi fejrer konfirmandernes indgang i det voksne liv. Selv Jesus var væk hele weekenden, det gad han ikke det postyr. Han gik bort langfredag og ingen fandt ham før 2. påskedag. Ja, det kan være at han genopstod søndag, fik sig en lille slapper ovenpå en hård weekend, men det er nu genopstandelsen vi fejrer – ikke korsfæstelsen.

Samtidig snakker alle om Carpe Diem og om at leve stærkt og dø ung. Nyd dagen i dag uden omtanke for din fremtid! Ryg smøgerne nu, og hav lungekræft bagefter. Drik en ekstra øl i dag og gå ned med leverlidelser i morgen. Men hvis vi er så befippede på at få det bedste med fra start, hvofor så ikke tage sprutturene, diskofesterne og salsadansen i starten af ugen, og så tømmermændende de sidste 5 dage?
 
Det er derfor, jeg elsker blå mandag. Se DER er et koncept, der holder. Hold festen i starten af ugen i stedet for at gå hele ugen og vente. Mandag og tirsdag kunne man ligge i blød i en vælling af øl, finsprit og cigaretrøg. Resten af ugen kunne man så gå rundt i en bagbrandert og glæde sig over, at man havde fået det bedste af ugen med! Ja ok, man ville lugte lidt, når man kom i skole eller på arbejde, og det kan være at hukommelsen ikke var helt fintunet, men nu behøvede man i det mindste ikke at gå og vente!

200609

Men så melder spørgsmålet sig – hvorfor? Hvorfor hedder det weekend – week – END? Der findes en teori, der i bund og grund siger, at udviklingen af historien og den verden vi lever i, er en sammensætning af millioner af tilfældigheder og in
Så hvilke tilfældigheder og fælles in
Men tanken om en kommende belønning betyder, at når vi skal yde for at nyde, kommer vi til at nyde ikke blot belønningen, men også vejen dertil. Samtidig fortæller det os også, at vi skal huske at belønne os selv! Vi skal huske weekenden og fritiden, og passe på med at tage arbejdet med ind i weekenden for på den måde at udviske denne dyrebare kontrast. Så hvis man vil gøre sig selv en god gerning, så tænker på en mandag som en ny chance for at gøre et godt stykke arbejde, som man kan belønne sig selv med en god weekend.

Skrevet af Andreas Nicolet – tidligere skribent

66 procent af danskerne har ikke preppet: Er du klar, hvis lyset går ud?

Læs også: 66 procent af danskerne har ikke preppet: Er du klar, hvis lyset går ud?

To ud af tre kontorarbejdere bruger kunstig intelligens til at gøre arbejdet lettere

Læs også: To ud af tre kontorarbejdere bruger kunstig intelligens til at gøre arbejdet lettere

Verden iflg. Connery

Se flere artikler