Waterphone: Sådan laves lydeffekterne til gyserfilm
Hårrejsende lydsekvenser i gyserfilm skabes på en ganske simpel måde!
Undrer du dig også over, hvordan man skaber lydeffekterne i gyserfilm? Skrigene og monsterstemmerne har ofte været et resultat af griselyde, mens de voldsomme chokeffekter mest af alt skabes gennem nogle solide baselementer.
Men hvordan skaber man en grundlæggende, uhyggelig og hårrejsende stemning gennem hele filmen?
Her kommer The Waterphone ind i billedet.
Selve udstyret består af en plade af rustfri stål, hvor en cylinderformet rør er placeret i midten. Langs kanten er der forskellige længder af bronzestænger, som kan afgive forskellige lyde, alt efter hvordan man bruger dem. Cylinderen i midten kan fyldes med en smule vand, heraf navnet, så udstyret kan give en mærkværdig og anderledes lyd.
På den måde udnyttes the Waterphone til at skabe disse udefinerbare baggrundslyde, som gør hele universet indenfor filmens rammer yderst ubehagelige og uhyggelige. Vanddelen sørger for, at lyden får en rungende effekt, som har været brugt i bl.a. Poltergeist, Alien og utroligt mange gyserfilm i eftertiden.
Se den i aktion herunder og 'drøm' dig tilbage til dine værste filmmareridt!