Connery

Warwick Avenue – Ballerup Super Arena

Fredag d. 11. november, var der DAD koncert i Ballerup Super Arena. Opvarmningsbandet var det nye danske band, Warwick Avenue. Her følger min første liveoplevelse med bandet.

5 ud af 6 stjerner
Warwick Avenue – Ballerup Super Arena
Det kan virke en smule sært, at der her på Connery bliver anmeldt en liveoptræden fra et band, der ikke engang er hovednavn. Men jeg synes at bandet fortjener en hjælpende hånd, da de faktisk er ret cool!

I mange år, havde Warwick Avenue kæmpet for at få en pladekontrakt. Da det ikke lykkedes i Danmark, rykkede bandet til London, hvor de fik skrevet en bunke sange. Langt om længe tilsmilede lykken det københavnske band, og de fik en pladekontrakt. Ikke med hvem som helst, men med det gigantiske label "COLUMBIA", som er en del af Sony BMG.

Endelig gik det fremad for bandet. Der var blevet kæmpet for dette, og nu var bandets drøm gået i opfyldelse..

Fredag d. 11. november kl. 20:30 gik de så på scenen til en enorm publikumskare, som alle var oplagte på nogle timer med DAD. Der var en anelse skuffelse blandt publikum, for hvorfor skulle der dog være et opvarmingsband? Men dette klarede de fem Warwick-drenge ret godt, og inden længe rockede hele arenaen med. Der blev danset, kysset, hoppet og brugt energi i de godt 3 kvarter, bandet var på.

Bandets forsanger, Jakob Illeborg, kom også flere gange ud til scenekanten, for at få publikum med, og det lykkedes utroligt nok flere gange.

Warwick Avenue laver rock, men de rammer flere forskellige genrer. Blandt andet blev der spillet et nummer i bedste surfstil, efterfulgt af det stille nummer "Beautiful" (skrevet mens bandet var i London, ikke havde nogen penge og virkelig skrabede bunden).

Der bliver brugt Hammond-orgel, (eller noget, der minder om), i flere af sangene. Super cool! Vi vil have mere af det, tak!

På bandets hjemmeside kan du se billeder, læse hele deres historie (som faktisk er ret interessant) og se hvor og hvornår de spiller i nærheden af dig!

Jeg er trist over, at jeg ikke så en hel koncert med bandet. Kunne forestille mig, at det var helt vildt!

Deres hjemmeside ligger på www.warwickavenuemusic.com
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce