Connery

Warner Bros. tager pis på Hot Ones med Michael Keaton overfor Beetlejuice

Smart gimmick til promovering af Beetlejuice 2.

Fans af det Tim Burtons gakkede Beetlejuice-univers har fået en sjov en på opleveren i dag, da Warner Bros. netop har frigivet en promo for den kommende film Beetlejuice Beetlejuice.

Denne nye trailer er en skæv parodi på det populære talkshow Hot Ones, hvor man spiser gradvist stærkere hotwings over dybe samtaler - og den byder på en uforglemmelig optræden fra Michael Keaton og den berygtede spøgelsesdæmon, Beetlejuice. På samme tid!

I videoen, der passende er døbt Not Ones, ser vi Beetlejuice, spillet af Michael Keaton, hælde den særligt brandvarme “The Juice is Loose” sauce ud over sine ribben, mens han på sin typiske flabede facon svarer på Keatons spørgsmål. Keaton, der forsøger at bevare en seriøs tone i sin præsentation, må dog hurtigt erkende, at det er en umulig opgave at interviewe den evigt ubehøvlede Beetlejuice, som ikke kan tage noget alvorligt.

Beetlejuice, klædt i sin ikoniske stribede jakkesæt, fnyser ad spørgsmål om inspiration og evighed. "Napoleon var en ven. Bieber, selvfølgelig, af åbenlyse grunde," svarer han nonchalant, mens han smider sine vinger rundt og laver grimasser. Da Keaton forsøger at få en seriøs samtale om den uendelige natur af tid, afbrydes han af Beetlejuice, der ubekymret erklærer: "Nope!" og begynder at beskrive sine ribben som "skummelt reminiscent af en fyr, jeg spiste i Seattle."

Keatons tålmodighed slipper dog endegyldigt op, da Beetlejuice afslutter med en ildevarslende  prut og flabet spørger: "Hvem i alverden er du?" Keaton forlader irriteret scenen, mens Beetlejuice forbliver upåvirket.

Det er ret sjovt - dog lidt bizart, at Hot Ones ikke er blevet nævnt i parodiens sammenhæng. 

Tjek den ud herunder - Beetlejuice 2 aka. Beetlejuice Beetlejuice får premiere d. 12. september:

ANNONCE
?si=p3owMbbFvPRr_LBc
Del

Seneste nyt