Warcraft: The Beginning [Anmeldelse]

Duncan Jones, manden bag Moon og Source Code, har været styrmand på filmen. Hans tilgang til universet er funderet i spillet World of Warcraft, der modsat andre fantasy-universer fokuserer på krig og konflikt mellem forskellige racer. Orkerne er ikke skurkene og menneskene er ikke heltene. Som i den virkelige verden er det et væld af nuancer, og det skinner igennem i filmen. Lige fra starten lærer man at begge lejre har interne stridigheder, helte og bad guys. Orkerne er ikke bare uniforme, ensformige monstre som vi kender det fra Ringenes Herre. De er individer med følelser og særegne karaktertræk, og det er en mission der kun har været mulig at illustrere gennem filmens banebrydende CGI-niveau. 

Orkerne er de mest livagtige computergenerede væsener vi nogensinde har set på det store lærred. Når man kan se individets følelser bare ved et 10-sekunders close-up af ansigtet, er man klar over hvor langt vi er nået med disse effekter. Faktisk er orkerne til tider mere virkelighedstro en menneskene, og det siger en del. 

Universet er spraglet og farverigt. Det har sin helt egen stil, men er på områder mere sammenligneligt med 90'ernes let tumpede D&D-film end de dystre og mørke omgivelser der bragte Ringenes Herre enorm lovprisning. Warcraft er en fantasy-film, ikke en poetisk high-fantasy fortælling. De spektakulære panoramaskud bringer os omkring dværgenes hjemby, Ironforge, over den svævende magiker-by Dalaran, forbi de rå orklejrer og til menneskenes hovedsæde Stormwind. Og selvom filmen har taget sin egen stilistiske afgang fra Warcraft-spillene, er det alligevel som at vende hjem, for en gammel Warcraft-gamer. 

Som tidligere nævnt er filmen en slags oprindelseshistorie, der fastslår et storslået slag mellem menneske og orker, der finder sted, lige inden begivenhederne i spillet World of Warcraft går i gang. Med den indgang er det filmens mission at fastslå universet for både helt uindviede fantasy-fans og også den enorme fanbase, der allerede kender en række af karakterene og især lokationerne, fra alt for mange in-game timer. 

Filmen er møgspækket med referencer og jokes, som enhver Warcraft-fan vil genkende og frydes over. Så selv om filmen er tiltænkt alle, er den altså endnu mere for fans. 

Filmen er centreret omkring sammenstødet mellem de to store racer, og det betyder en overflod af afsindige kampscener, der når himmelhøje niveauer på grund af det banebrydende CGI-niveau. Man kan bare ikke undgå at være underholdt når en to-en-halv meter høj ork samler en hest op, og vælter tre mennesker på en gang i et imponerende kast. Eller når menneskene overrumpler de store orker med hurtighed og list. Eller når en mage caster spells, og fyrer en ildkugle i hovedet på en ork der charger. 

Min største beef med film baseret på spil, er når filmskaberne tager sig for mange friheder med kildematerialet. Nogen gange sker der fordi kildematerialet er mangelfuldt (DOOM, Prince of Persia) og andre gange fordi filmselskabet ønsker at lave et nichespil om til en meget bredt appelerende omgang (Max Payne, Need for Speed). Den slags ødelægger oplevelsen for fans, og gør det intetsigende for uindviede. 

Warcraft er meget tro med kildematerialet, og kunsten i dette univers er begrænsning. Der er så meget at fortælle og balancen kan hurtigt tippe over. Derfor er det fantastisk at Duncan Jones og resten af holdet, har holdt sig til små kunstneriske friheder, der løfter både filmoplevelsen og universet til nye højder. Hvad sker der for eksempelt når nogen rejser gennem en portal, der i spillet kun fremprovokerer en loading-skærm? Eller hvordan bevæger en skuespiller armene, når han kaster en besværgelse? Det er små ting, der er utroligt velovervejede og veludførte, der giver filmen et tilfredsstillende niveau for både fans og almindelige seere. 

Warcraft er en fantastisk fantasy-film. Det er ikke kunst, det er underholdning - og det er på et højt blockbusterniveau. Warcraft er en god film, men for fans er det en fantastisk film, og fra mit ståsted som gamer, skal den have fem ud af seks stjerner. Og kender du ikke universet, vil den gerne snige sig op på en 4/6 bedømmelse. 

Men det er bare min mening. Lok'tar ogar!