Gaming

War Within: World of Warcrafts 10. expansion ude nu

MMO’et kører ufortrødent videre på 20. år

War Within: World of Warcrafts 10. expansion ude nu
World of Warcraft: The War Within - Blizzard Entertainment
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 27. august 2024

Det er svært at pege på et spil, der gennem tiden har opnået den samme indflydelse og popularitet på populærkulturen og gamingbranchen som World of Warcraft. Ja, spillet har godt nok haft både sine op- og nedture, og de seneste par år har ikke været en optur, hverken for den offentlige opfattelse eller for antallet af gamere.

Men WoW er aldrig værre eller bedre end sin seneste expansion, og kickstarten af den 10. expansion – War Within – har haft stor medvind på vej mod lanceringen.

 

World of Warcraft: The War Within - Blizzard Entertainment
World of Warcraft: The War Within – Blizzard Entertainment

The Worldsoul Saga

War Within er starten på en helt ny storsatsning fra Activision Blizzard, og det hele startede officielt for mindre end et år siden. Blizzard genansatte den legendariske Chris Metzen, som under BlizzCon 2023 gik på scenen og kortlagde ikke bare én, men hele tre kommende expansions under navnet "The Worldsoul Saga".

Med War Within som den første af de tre expansions ryster Blizzard endnu en gang posen. Denne gang introduceres nye AI-drevne spilmekanikker, som fundamentalt ændrer spillet for at imødekomme den nu voksne del af fanbasen, der måske ikke længere har de samme mængder af gaming-tid, som World of Warcraft krævede i "gamle dage."

Denne nye expansion bringer flere spændende tilføjelser og ændringer til WoW-universet:

Nyt kontinent: Khaz Algar

Beliggende vest for Pandaria ligger øen Khaz Algar, hvor den nye hovedstad, Dornogal, vil fungere som main hub for spillere. Området byder på forskellige miljøer, fra de lavafyldte smedjer i The Ringing Deeps til de frodige landskaber i Hallowfall og den højteknologiske by Azj-Kahet, som er hjemsted for Nerubian-samfundet.

Ny class-feature: Hero Talents

Blizzard introducerer Hero Talents, en ny form for class-specialisering, der giver spillere mulighed for at skræddersy deres karakterer yderligere ved hjælp af velkendte arketyper fra Warcraft-universet.

Solo-indhold: Delves
Delves er nye små instances, som integreres i spillets verden og kan tilpasses til at understøtte 1-5 spillere. De muliggør en højere grad af progession – ikke mindst for spillere der ikke har tid til at samle et party.

Warbands
Warbands introducerer account-dækkende ændringer. Basalt set, betyder det adgang til en fælles bank for alle karakterer på kontoen, hvor repuatation, achievements mm. nu deles på tværs af alle ens karakterer.

Skyriding
Skyriding bygger videre på dragonriding-systemet fra Dragonflight og udvider antallet af mounts, der kan bruges, i praksis burde de fleste gamle flying mounts nu kunne benytte Skyriding.

Steady Flight
Den tidligere flyvemekanisme er nu omdøbt til Steady Flight for at differentiere den fra de mere dynamiske skyriding-oplevelser.

 

Blizzard satser stort på, at War Within vil reboote World of Warcraft og bringe spillet tilbage i rampelyset. Med fokus på nye teknologier og mere tilgængelig spilmekanik forsøger man at tiltrække både gamle og nye spillere. Især det voksende segment af tidligere hardcore WoW-fans, der nu er voksne med mindre fritid, er en vigtig målgruppe.

Spørgsmålet er nu, om Blizzard kan genfinde magien og genvinde sin plads på tronen som det førende MMORPG på markedet. Med The Worldsoul Saga i horisonten ser fremtiden for Azeroth i hvert fald interessant ud: World of Warcraft har stadig meget mere at byde på, selv 20 år efter sin oprindelige lancering.

War Within launch trailer

WoW: War Within Cinematic trailer

Xbox mister endnu en eksklusiv – Gears of War rygtes på vej til PlayStation

Læs også: Xbox mister endnu en eksklusiv – Gears of War rygtes på vej til PlayStation

GTA 6 holder kurs mod 2025: Ingen forsinkelser ifølge Take-Two

Læs også: GTA 6 holder kurs mod 2025: Ingen forsinkelser ifølge Take-Two