Connery

Vital & Million - Spektakler

Så er der mixtape til din boombox

4 ud af 6 stjerner
Navnene Dj Vital og Dj Million er måske ikke så kendt for dig. Men her er en glimrende chance for at stifte bekendskab med dem.
Vital & Million - Spektakler
De to dj's har nemlig smidt en ordentlig røvfuld tracks på et mixtape. Hele 52 numre er fordelt på 80 minutter på dette "Spektakler mixtape". Her er ikke sparet noget væk, og selvom det måske er et mixtape er det fedt at se de fylder hele cden ud!

Naturligvis når der skal rappes og scratches i 80 minutter skal der bruges en hel del folk. Så derfor på mixtapet, som er blandet dansk og US hiphop, finder du nye numre fra bl.a. Jacob Valbjørn, Stormesteren, Brygs og Tateren, Supajan, Fantomet, Sicknature & Capione, Lex_L, Brun, Loke Deph, Gdl & Pede B, Meller og Phobia, bare for at nævne nogle stykker.

På producer siden finder man navne som bl.a. Liljay, Prospect, Ras-H, Fifth Elephant og Ogu. Som tidligere skrevet er en masse navne ikke så kendte for den gængse dansker, men her er der rig mulighed for det. For dette mixtape koster kun 25 kr, og efter at have hørt det flere gange kan jeg love der er noget for enhver smag. Personligt er vild med dansk rap, og jeg må indrømme at jeg ikke havde den store kendskab til alle de rappere der er blevet brugt her på mixtapet, men jeg skal helt klart tjekke noget mere af deres materiale ud.

Hvis man er mere til den amerikanske rap, er der også masser af det. Og det hele er blandet sammen med lækre riffs og scratches.

Det er et fedt mixtape, og til 25 kr kan jeg ikke andet end at sige tjek det ud!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce