Connery

Visdomsord

"Mit liv er stærkt påvirket af alle de bøger jeg aldrig fik læst"

Visdomsord
Er dit også det? Hvis det er tilfældet, så har du nu muligheden for at "catche up" og strø om dig med kloge sætninger. Sætninger der giver indtryk af, at du er tudsegammel, belæst og meget, meget vis.

Visdomsord, en bog skrevet af Vagn Strandgaard og Lotte Møller Sørensen, er en samling af over 1.200 visdomsord og citater samlet igennem adskillige år. Den rummer bidrag fra det meste af verden og indeholder tanker af filosoffer, forfattere, præsidenter, journalister, dig og mig, samt mange flere. Den er oprindelig skrevet til uddannelsesbrug, men jeg synes personligt at den er sjov, tankevækkende og et godt, men lærerigt, tidsfordriv. Nogle af ordene kan forekomme lidt højtravende, men andre er nu ganske morsomme.

Faktum er; at ord, udtalt af et helt andet menneske, kan man identificere sig med, og lige pludselig er vi alligevel ikke så forskellige. Jeg bringer her et uddrag af ord, der passer lige netop til "lejligheden".

Når du f.eks debatterer med idioter:

"Halvfems procent af mennesker i denne verden er nogle fjolser, og resten af os er i stor fare for at blive smittet"

Når du tror på alt, fordi det er "videnskabeligt bevist", eller du bliver gjort til grin i forsøget på at opfinde den dybe tallerken to gange:

"Det vigtigste i videnskaben er ikke så meget at finde ny viden, som at finde nye måder at tænke på den viden vi allerede har"

Hvis du er kørt fast i et livsprojekt, kærlighed gør jo som bekendt blind:

"Undgå at blive forelsket i ideer"

Hmmm...humor? På et ubehjælpeligt sprog...

"Er forbudt at stjæle håndklæder, tak. Hvis du ikke er person der gør det, venligst ikke læse besked"

(Skilt på hotel i Tokyo)

Uddannelse:

"Jeg blev uddannet engang, og det tog mig mange år at komme over det"

Mark Twain

Når du er træt af at høre på "kloge" mennesker, og tomme ord:

"Finder de mest bevægede øjeblikke i vores liv ikke os alle - uden ord?"

Marcel Marceau

Håb til dig også?

"Columbus vidste ikke, hvor han skulle hen. Da han kom tilbage vidste han ikke, hvor han havde været henne. Og alt det gjorde han for lånte penge - Der er håb for os alle!"

Men jeg er sikker på. at der er mange andre der sidder med kloge visdomsord derude. Så smid lige en linie i forummet, hvis du har et citat du vil dele med os andre.

Hvis ikke, så køb bogen Visdomsord, og gå i træning. Den koster kr. 148,-, og samtidig kan du på "Strandgaards Consulting" hjemmeside se flere bøger, der forhåbentlig skulle gøre os lidt klogere. Se eksemplerne HER.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce