Connery

Virtuelle dækspark: Se de første billeder af den nye Audi RS5 Sportback

0-100 på under 4 sekunder.

Så er der nyt fra New York Auto Show, og nyheden kommer fra Audi. 

Det tyske mærke har nemlig løftet sløret for næste generation af Audi RS5. En RS5 Sportback, vel at mærke.

Som sædvanlig er vi i god tid, modellen, som er af typen utroligt mange af os går og drømmer om, lander nemlig først i Danmark i løbet af 2019. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke allerede kan tage hyl på drømmene nu. 

RS5 Sportback, er ifølge Michael-Julius Renz, direktør for Audi Sport GMBH, det ultimative i funktionalitet med maximum performance. 

Og hvad betyder det så?

Jo. Det betyder selvfølgelig, at vi har at gøre med en lækker dynamisk 5-døres vogn, der har fået tryllet en masse RS-teknik til sig. 

Det kommer især til syne, når man hører om 2.9 liters TFSI V6-motoren med biturbo, der yder 444 hestekræfter og et trækmoment på godt 600 Nm. Det betyder at den forholdvist store RS5 rykker en 0-60 miles/t (0-97km/t) på under fire sekunder.  

RS5 Sportback er desuden udstyret med en 8-trins Tiptronic gearkasse, og et redesignet affjedringssystem, der i standard-sepcifikation, får RS5 Sportback til at holde sig 7mm tættere på jorden, end S5 Sportback.

Og hey, den grønne farve er ret fræk, hva?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce