Connery

Virgil Abloh er gået bort - men efterlader et kæmpe aftryk på modebranchen

Designeren der grundlagde OFF-WHITE og styrede Louis Vuittons herremode, har tabt kampen til kræften

Den 28. november 2021 tabte Virgil Abloh til kræften. Den ombejlede designer havde gennem en årrække kæmpet en kamp mod sygdommen - i det private. 41 år. Abloh efterlader sig en kone og to børn.

Virgil Abloh nåede på sin korte levetid, ikke blot at gøre noget ud af sit navn - men også at sætte et eftertrykkeligt præg på modeindustrien. 

Abloh var medstifter og kreativ drivkraft i tøjmærket Off-White, der blev grundlagt i 2013. Senere, i 2018, blev Abloh ansat som Artistic Director i Louis Vuittons herredivision, og har i løbet af de få år, været med til at skabe en radikal ændring hos luksusmærket - med et aftryk der har sammensmeltet street-wear og high-fashion, i en sådan grad, at det også har haft indflydelse på at væld af andre luksusmærker. 

Virgil Abloh var uddannet civilingeniør og arkitekt, og begav sig ind i modeuniverset i 2009, med en praktikplads hos Fendi. 

Sideløbende med det vilde eventyr med sit eget hypede mærke Off-White, agerede Abloh også kreativ sparringspartner for Kanye West og Jay Z. Han var blandt andet Art Director på West/Jay Z-albummet 'Watch the Throne', og står bag album covers som Kanye Wests 'Yeezus', 'My Beatiful Dark Twisted Fantasy', '808s & Heartbreak', A$AP Rockys 'Long.Live.A$AP', Pop Smokes 'Shoot for the Stars, Aim for the Moon. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce