Vintest
Testen af vine, der er blevet drukket til adskillige klassefester igennem tiderne
Hvem kan huske de første fester på skolen, hvor der var alkohol involveret? Min den første var vist i starten af 5. eller 6. klasse. Det var fantastisk at stikke i Prima og investere i 6-8 flasker øl, for det var jo selvfølgelig øl man drak, og spændt tage til privat fest i det stiveste puds. Sikkert ankommet til festen og godt i gang med at blære sig over for aftenens heldige matrone opdagede man noget chokerende! Noget, der fik verden til at styrte sammen og sætte pigebarnet op på en piedestal hun aldrig har formået selv at kravle ned af: Hun drak vin! Lækre Signe, der som den første i klassen var begyndt at udvikle to myggestik, der senere skulle blive til bryster og som til stor beundring sad og drak vin. Det var meget modent og pludselig forsvandt min kække holdning og konstante ølræben.
Nu er jeg så blevet ældre og langt om længe tog jeg mig sammen til at slentre ned i Netto og med kendermine investere i de tre vine, der blev drukket mest af til disse skolefester. Af en eller anden bizar årsag er udvalget det samme. Så jeg købte en flaske Liebfraumilch, en flaske Piesporter og en flaske Jeanne d"arc alle sammen gode gedigne tilbud til lige omtrent en tyver. Med forventningens sitrende fornemmelse i maven blev de hældt på glas og jeg havde allieret mig med en kammerat, der skulle bistå mig smagningen.

Liebfraumilch var den første vi lod runde ganen og det er vel nok det til dato sødeste sprøjt jeg har fået i munden. En sær fornemmelse af fordums storhedstid forsvandt i takt med at mit svælg snørrede sig sammen og jeg måtte erkende, at det ikke rigtigt spillede med denne vin. Min kammerat var dog venligere stemt og kommenterede: "den smager som en pige, jeg kyssede til en skolefest i syvende" og det er jo et uimodståeligt postulat. På den mere tekniske side er Liebfraumilch en vin med an kraftig frugtsmag i den søde ende af skalaen. I produktionen indgår der en lille del gærede druer og det giver den søde smag. Vinen er anvendelig til et glas på terrassen eller til at drikke konfirmander fulde i. Det skal siges, at Liebfraumilch har tradition for at lave rigtig gode vine, men ikke dem de sælger til Netto. Den modtager 2 ud af 5 mulige g-strenge herfra.
Næste vin i glasset var en Piesporter, som ligesom Liebfraumilch er af tysk oprindelse. Vinen giver et godt indtryk i glasset og står med en flot næsten grønlig farve godt sammen med duften af græs, drue og æble. Smagen er fornuftig uden at være prangende og den er ikke lige så sød som den forrige. Min medsmager var ligeså en kende begejstret og udbrød: "den kan jeg snildt skylde ned i selskab med en sød pige". Vinen er dog født uden eftersmag og er stadig meget sød og ikke særlig kraftig. Piesporter er kendt som tysk kvalitets hvidvin i den søde ende, men den udgave de forhandler i Netto er ikke blandt de bedste. Vinen skal serveres alene, da den vil blive overdøvet i smagen af selv en mariekiks. 3 ud af 5 g-strenge herfra.
Den sidste vin var Jeanne d"arc. Vinen var testens billigste med en pris på 16,95. Forventningerne var mildest talt ikke tårnhøje. Vinen præsenterer sig ved ikke at dufte af noget som helst og ved nærmere læsning på flasken kan man også erfare, at vinen er lagret på ståltanke. Jeg kan lige så godt sige det som det er: vinen er uden sammenligning den sureste jeg i mit liv har hældt ned. Den er fuldstændig uegnet som menneskeføde og bør til enhver tid undgås! No wonder, at det kun var klassens stille pige, der købte den. 0 ud af 5 g-strenge herfra.
Jeg må skuffet erkende, at piedestalen er væltet og den overdrevne respekt nu kun er begrundet i, at jeg er imponeret over de overhovedet kunne drikke det.