Gear

Vintervejret vender tilbage – her er alt, du skal huske som bilist

Det er mere og mere sjældent at Danmark får en god gang sne – men derfor skal du stadig være forberedt.

Vintervejret vender tilbage – her er alt, du skal huske som bilist
Foto: Deposit Photos
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 22. januar 2025

Det bliver både koldt og glat i denne uge, og trafikanterne må forberede sig på tøsne og farlige veje.

Især i den vestlige del af landet advarer meteorologerne om snefald, men resten af landet kan også blive ramt.

Derfor er det tid til at skifte tilbage til vintermentalitet bag rattet, det skriver LB i en pressemeddelelse.

Start i god tid – ellers kan det koste dig dyrt

De fleste har nok vænnet sig til at springe direkte i bilen om morgenen, men med sne og frostvejr på vej er det en dårlig idé.

Ifølge Sune Bille Larsen, Chef for Innovation og Forhindring i LB Forsikring, skal man igen sætte ekstra tid af til at skrabe ruder og sikre, at bilen er køreklar.

“Mange tænker ikke over, hvor farligt det er at køre afsted med begrænset udsyn. Ud over at være livsfarligt kan det også koste en bøde eller en betinget frakendelse af kørekortet,” advarer han.

Skrab sneen – eller betal prisen

Når vinteren rammer, er det ikke kun for din egen sikkerheds skyld, at du skal fjerne sne og is fra bilen.

Loven kræver, at alle ruder, lygter, sidespejle, tag og nummerplade er fri for sne og is. Undlader du det, kan du risikere en bøde – og i værste fald ende i en ulykke.

Derudover bør du sikre, at sprinklervæsken er frostsikret ned til -21 grader, så du ikke pludselig mister udsynet midt i kørslen.

Bilens vinterpakke – dette bør du altid have med:

  • Sneskovl – hvis bilen sidder fast, kan du hurtigt grave hjulene fri.
  • Refleksveste – så du er synlig, hvis du må forlade bilen i mørke.
  • Tæppe – holder dig varm, hvis du sidder fast i kulden.
  • Opladet mobil – så du kan få fat i hjælp, hvis uheldet er ude.
  • Vand og snacks – kan blive nødvendigt, hvis du må vente i bilen længere tid.
  • Gummimåtter – hvis du sidder fast i sne, kan de lægges under hjulene for bedre greb.

Sikker kørsel i sne og frost:

  1. Hold dig opdateret – tjek vejrudsigten, inden du kører hjemmefra.
  2. Tag varmt tøj og godt fodtøj på – hvis du må forlade bilen, er du klædt på til kulden.
  3. Kør forsigtigt – glatte veje betyder længere bremselængde, så hold afstand og kør med omtanke.
Samsung Galaxy Watch kan nu bruges som spillekonsol

Læs også: Samsung Galaxy Watch kan nu bruges som spillekonsol

Gæsterne på CollectaCon kender ikke deres Pokémon – er du bedre end dem?

Læs også: Gæsterne på CollectaCon kender ikke deres Pokémon – er du bedre end dem?