Vind World of Warcraft: Legion - Collectors edition

Hvis du er inkarneret Warcraft-fan, er det nok ikke gået din næse forbi, at der er landet en ny expansion til World of Warcraft. Den hedder Legion. 

I samarbejde med Blizzard, har vi derfor besluttet os for, at vi vil prøve at støve et par gamle WoW-spillere op, og give dem muligheden for at vinde den nye expansion i en Collectors Edition box. Lyder det interessant? Tjek traileren for spillet herunder, og læs hvordan du deltager i denne give-away. 

Førstepræmien er den fysiske Collectors Edition Box, der blandt andet indeholder: 

FYSISK

• Behind-the-scenes DVD og Blu-ray.
• World of Warcraft Legion på DVD-rom.
• Legion mousepad.
• Collector's Edition Soundtrack.
• The Art of Legion. Artbook på 176 sider. 

INGAME

• Illidari Felstalker Mount og Nibbles Pet.
• Heroes of The Storm: Felstalker Mount.
• Star Craft II: Legion Portraits.
• Diablo III: Demon Wings og Demon Hunter Helmet Transmog.

Vindere:

1. Plads - Mads Rasmussen:

At koge min World of Warcraft tid ned til ét enkelt minde bliver svært. Som en af de mange millioner mennesker, har jeg spillet WoW i mange år. Jeg startede vel omkring patch 1.4.0-1.5.0, i det som flere omtaler som Vanilla, med introduktionen af WSG, AV og BWL, op til og med slutningen af The Burning Crusade (2.4.3). Det er ca. 3 år kan jeg se, ved en hurtigt google søgning. Som så mange andre, har jeg så sidenhen holdt pauser, for at vende midlertidigt tilbage i WotLK og Cataclysm. Introduktionen til MoP var dødstødet og har ikke spillet siden. Som nævnt, kan jeg ikke koge det hele ned til ét minde, men jeg vil prøve at forklare, hvilket spil WoW var den gang, og hvad det har betydet for mig. Jeg ved ikke, om det er det I hos Connery leder efter, men ellers, fuck it. Det her kommer til at blive en ordentlig omgang, så sæt dig godt til rette. WoW var et helt andet spil den gang. Og hvis man på noget tidspunkt har talt med nogle, som spillede tilbage i vanilla (og lidt TBC), så har man sikkert også hørt dem sige, at det var et meget bedre spil den gang. Jeg vil ikke udtale mig om, hvorvidt spillet var dårligere eller bedre, fordi spillet dengang kan ikke sammenlignes med, hvad spillet har udviklet sig til i dag. Jeg skal prøve ikke at lade dette blive én stor nostalgisk prædiken. Spillet var svært, langsomt -- Og tidskrævende! Når folk siger, at spillet var bedre før i tiden, så tror jeg det handlede om følelsen af 'accomplishment'. Spillet var svært! Bare det, at få en karakter i level 60, tog flere uger -- hvis ikke flere måneder. Men når det endelige skete - hold kæft en følelse af glæde og stolthed. Når man endelig havde grindet mobs i dagevis (fordi der ikke var nok quests i spillet til at blive level 60!), og man endelig 'dingede' 60; det var en helt særlig følelses af 'accomplishment'. Det tog lang tid, det var til tider pisse svært, men hold kæft en følelse, når man fik sin første karakter i level 60. Jeg husker stadig, jeg levelede min rogue fra 59 til 60 ved at dræbe 'ghouls' i Western Plaguelands, omkring Scholomance og Andorhal. Det tog en evighed -- og det var normalt, at man ofte døde til mobs. Mange kom level 60 ved at lave en masse dungeons. Problemet var bare, at dengang, var spillet server-baseret, og der var ikke noget som hed "Dungeon Finder". Man kunne prøve sit held i den evigt spammede 'Looking For Group'-chat, men ellers handlede det om at skrive i [Trade]-chatten i storbyerne, og håbe på, at man kunne samle 5 mand. Det kunne tage forfærdelig lang tid, og det var ikke unormalt, at man måtte give op undervejs. Lykkedes det endelig at samle 5 mand, så skulle man også lige bruge 10 min på at flyve/løbe hen til det dungeon man ville i (medmindre man var så heldig, at have en Warlock, der kunne 'summon' - Ja selv 'Summoning Stone' var ikke blevet introduceret endnu). Der var langt fra Stormwind til Stratholme! Var der så en, som skred mens man var i gang med et dungeon, ja så kunne man starte forfra... Det lyder jo ikke umiddelbart sjovt. Spillet krævede fordybelse. Alting tog lang tid og rigtig mange af spillets muligheder krævede, at man spillede sammen med venner. Netop fordi spillet var serverbaseret fik man som spiller et helt andet tilhørsforhold til den server mand spillede på -- og til dem man spillede sammen med. Skulle jeg argumentere for, hvorfor spillet fungerede så godt dengang, til trods for, at det var svært og tidskrævende, så kan det koges ned til fællesskab. Spillet var designet således, at du blev nødt til at slå dig sammen med et par venner, for at klare spillets content. Det galt naturligvis dungeons og (40 mands!) raids, men ligeså meget quests og andre events i 'verdenen'. Det var en rigtig 'MMO'-oplevelse. Man tilhørte en server, man spillede ofte med de samme og mødte ofte de samme mennesker rundt omkring. Jeg husker, at spillet fungerede halvt som et socialt medie for mig. Ofte var man bare logget ind, for at se, om der skulle ske noget spændende. I dag kan det meste content tilgås ved hjælp af en menu. Måske det er en kombination af det hele. Netop når spillet var sværere og når man spillede det med venner/bekendte, så satte man måske mere pris på, når man endelig fik fat i det våben, som man havde gået efter i ugevis. Når man endelig fik epic mount, som tog evigheder at farme guld til. Jeg husker at have læst følgende sætning på et forum engang: "Modern WoW is a better game, but vanilla was a better experience." Det synes jeg egentlig opsummerer det meget godt. Det hele føltes som en rejse, med achievements og eventyr. Verdenen føltes enorm stor, dyb og eksplorativ. Ofte måtte man en tur forbi Thottbot, for overhovedet at få en idé om, hvor man skulle hen. Men måske er det også bare mig. Måske er det hele bare nostalgi, for når alt kommer til alt, så skulle spillet udvikle sig. Der var tusinde ting, som var helt forfærdelige: Weapon skills; man skulle træne sine weapons skills til lvl 300 for at maksimere sin damage. Class balance var helt ude og skide. Rogues og warriors, med en god PvE guild, dominerede ALT PvP, fordi PvP-gear tog flere måneder at skaffe. Gold farming var smertefuldt. Item stats var ikke tænkt som multi specs (Agility og spirit på samme item? Cloaks der KUN gav +healing, samt det kostede en formue at skulle re-spec). AV kunne vare dagevis. Windfury kunne 'proc of itself', som potentielt kunne dræbe hvem som helst på 1 sekund. Paladin buffs varede 5 min -- og skulle kastes individuelt. Den uendelig 'consumables grind', til når man skulle raide. Tiden det tog, at komme fra zone A til B var helt latterlig. 30 min cooldown på HS. Ikke-eksisterende diminishing return på nogle CC (60 sekunders sheep i PvP..). Hunters skulle have arrows i deres bags, rogues skulle konstant lave poisons og mages skulle "Conjure Refreshment". Ingen quest-marks på kortet. To name a few. Ikke desto mindre kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på alt den sjov og underholdning, som man fik for de 100 kr. om måneden. Naturligvis var spillet nogle gange frustrerende, men langt det meste af tiden var det jo et fantastisk og banebrydende spil. Jeg har ikke hørt andet end positive ting om Legion indtil videre, så måske det er nu, at man skulle puste støvet af den gamle priest, og se om World of Warcraft igen er et par timer værd?

2. Plads - Morten Ingo:

Da jeg spillede WoW for aller første gang. Jeg sad med min bedste ven på hans værelse, jeg havde slæbt min pc over til ham, og vi skulle game hele weekenden. Jeg havde besluttet at jeg ville være en dwarf hunter, fordi jeg synes han så mega nice ud i traileren med sin børn, sin gun, og super seje dværge skæg... og jeg var totalt ligeglad med at hunters var totalt underpowered. Jeg brugte mine 2 første timer i WoW på at slagte vildsvin med en gun og mit pet... det var fantastisk ^^

3. Plads - Mike Weber:

Tilbage i Burning Crusade da 2 personer fra den guild jeg var i (Nordic Bunnys) fortalte at de skulle giftes og vi derefter holdte et kæmpe ingame bryllup for dem. Det var så fede tider