Konkurrencer
Vind en omgang Erdinger øl + Glas [Konkurrence]
Hvis ikke du kommer til Oktoberfest – Må Oktoberfest komme til dig
Folkefest, tyrolermusik og tysk øl i lange baner. Oktoberfesten, der skydes i gang allerede i september, er blevet meget populær i hele Europa, hvor millioner af mennesker nyder festlighederne i de to uger, som festtraditionen står på. De fleste forbinder oktoberfesten med Bayern, hvorfra den da også stammer.
Traditionen går langt tilbage
Den første oktoberfest blev således holdt i 1810 for at fejre Bayerns kronprins Ludwigs giftemål med prinsesse Therese von Sachsen-Hildburghausen. Grundlaget for oktoberfesten startede egentlig som et hestevæddeløb, som fandt sted foran Münchens bymur i forbindelse med brylluppet. Man gentog festlighederne de følgende år og udvidede med tiden festen ind i september, fordi vejret var bedre dér til at sidde i de udendørs ølhaver. Og allerede i slutningen af det 19. århundrede udviklede oktoberfesten sig til det, vi kender i dag med dens tyrolerkostumer, lederhosen, tyske sange og øl serveret i literglas.
Meget af den øl, der drikkes til oktoberfesten, bliver brygget på Erdinger Weissbräu, som er et tysk bryggeri, der er verdenskendte for deres weissbier. Bryggeriet ligger i byen Erding i Bayern, og blev grundlagt i 1886. Med en årlig produktion på mere end 1,53 millioner hektoliter er det verdens største hvedeølsbryggeri, som desuden er familieejet af familien Brombach.
Konkurrence
Men hvis du ikke selv har tid til at tæske en Okoberfest i kalenderen, får du nu muligheden for at vinde et kit, så du selv kan lege oktoberfest.
Vi har fået 2 x Oktoberfest-kits, der bl.a. indeholder: 6 Erdinger Weissbier, ølglas, oplukker, ølbrikker, flag og guirlander. De barmfagre skænkemøer, må du selv skaffe.
Alt du skal gøre, er at udfylde konkurrencemodulet herunder.