Gear
Vildskab: Lenovo Legion Phone Duel
Stylish outside – savage inside?
Du skal vide at Lenovo vil være der for gamerne. Også de mobile af slagsen.
Det har de meldt ud i det ultimative statement, som den nye Lenovo Legion Phone Duel smartphone er.
Det er svært ikke at sætte voldsomme tillægsord på den nye smartphone, for den står ud i mængden, i høj grad.
Lenovo Legion Phone Duel
Smartphonen er gennemført udviklet til krævende android-gamere, og det hele understreges ikke blot af et meget markant "gamer"-design, men også i det faktum, at smartphonen fra ende til anden, er tænkt i den horisontale position som det første – noget der også understreges af pop-up kameraet i fronten, der springer ud fra siden af smartphonen – eller toppen, når man vender den.
Smartphonen har en vild indpakning – og denne gang dækker det også over nogle vilde specifikationer.
Skærmen er 6.65" stor med Full-HD og en hurtig 144Hz opdateringshastighed – den er af AMOLED typen, og så understøttes den af super responsiv 240 Hz touch sampling – det hele er i pakken for at minimere lag så meget som muligt
Legion Phone Duel er udstyret med den pt. kraftigste mobilchip på markedet – Snapdragon 865+, der kommer med 5G som standard.
High-end chipsettet kobles med op til 512 GB lagerplads og op til hele 16GB LPDDR5 RAM. Det er meget – og mere end man egentlig kunne have brug for lige pt.
Vandkøling og dobbelt op på batteri
Dedikerede gamer-smartphones skal kunne komme af med varmen, og Lenovo er gået efter vandkøling i et lukket kobbersystem – og har i stedet for et stort batteri , placeret to 2500 mAh batterier i hver ende af smartphonen – det giver både balance, men skulle også hjælpe til at fordele varmen bedre – og gøre kølingen mere effektiv. 5000 mAh batterikapacitet i alt.
Vanvittig opladning
Gamer smartphonen trækker også muligheden for hurtig opladning til det maksimale – den kommer med 90 Watts 'Turbo Power Charging' – Der med TO ladekabler, kan lade smartphonen op til 50% på 10 minutter og 100% på 30 minutter.
Andre features
Legion Duel har selvfølgelig stereo-højttalere i et afbalanceret setup – som understøtter en 3D stereo oplevelse.
Mens frontkameraet byder på 20MP, er det primære kamera på 64MP + 16MP – og der understøttes videooptagelse i 1080P eller 4K 30FPS.
Pris og tilgængelighed
Lenovo Legion Phone Duel lanceres i Kina med det samme, men kommer til Europa senere på året – priserne er endnu ikke fastlagt herhjemme, men der bliver forskellige modeller med henholdsvis 12 og 16GB RAM.