Streaming

Vikings: Valhalla – Her er de medvirkende i den nye spin-off serie

Netflix har løftet sløret for en del af den kommende serie

Vikings: Valhalla – Her er de medvirkende i den nye spin-off serie
Vikings: Valhalla bygger videre på sagaen, der blev sparket i gang med Regnar.
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 26. januar 2021

Efter 6 sæsoner er det nu endegyldigt slut med den episke serie der hedder Vikings. Men hvis du ikke har fået stillet din (blod)tørst for vikingetiden, er der godt nyt i vente. 
Der er nemlig en spin-off serie på vej, og Netflix har nu løftet sløret for både en række af skuespillerne og lidt mere af handlingen af den kommede serie, der bærer navnet Vikings: Valhalla.

Vikings: Valhalla begynder i det tidlige 11. århundrede og skildrer de legendariske eventyr om nogle af de mest berømte vikinger nogensinde – Leif Erikson, Freydis Eiriksdottir, Harald Hårderåde og den normanniske konge Vilhelm Erobreren. Disse mænd og kvinder går forrest, idet de kæmper for overlevelse i den foranderlige og konstant udviklende verden.

Netflix har afsløret en række af skuespillerne i den kommende serie, sammen med beskrivelser af rollerne, dem får du her:

Sam Corlett - PR/Netflix
Sam Corlett – PR/Netflix

SAM CORLETT som LEIF ERIKSON (LEIF DEN LYKKELIGE)
Leif er grønlænder, opvokset i udkanten af den kendte verden og kommer fra en fast sammentømret familie, der er gennemsyret af den gamle hedenske tro. Som frygtløs sømand og fysisk hårdfør er Leif vores indgang til en vikingeverden i voldsom forandring. 

Hov ham kender jeg fra: Netflix' Chilling Adventures of Sabrina

Frida Gustavsson - PR/Netflix
Frida Gustavsson – PR/Netflix

FRIDA GUSTAVSSON som FREYDIS EIRIKSDOTTIR
Freydis, der er ekstremt hedensk, fyrig og enerådig, bærer en urokkelig tro på de ”gamle guder". Hun kommer – ligesom sin bror, Leif – til Kattegat som en outsider, men bliver en inspiration for dem, der er tilhængere af de gamle traditioner.

Hov hende kender jeg fra: Svensk tv eller en birolle i The Witcher

Leo Suter - PR/Netflix
Leo Suter – PR/Netflix

LEO SUTER som HARALD SIGURDSSON HÅRDERÅDE
Harald er født ind i vikingeadelen og er en af de sidste af vikingernes såkaldte ”bersærkere”. Fordi han er flot, ambitiøs og karismatisk, er han i stand til at forene både kristne og tilhængere af Odin. 

Hov ham kender jeg fra: Muligvis den britiske dramaserie Sandition, filmatiseringen af et af Jane Austens værker.

Bradley Freegard - PR/Netflix
Bradley Freegard – PR/Netflix

BRADLEY FREEGARD som KNUD DEN STORE
Kongen af Danmark. En vis, kløgtig og hensynsløs vikingeleder, der holder sine venner tæt og sine fjender tættere. Hans ambitioner vil forme historiens gang i det 11. århundrede og gøre ham til en definerende figur i vikingetiden. 

Hov ham kender jeg: Sandsynligvis ikke, men små roller i britiske serier har været hans force. Indtil nu!

Jóhannes Jöhanneson - PR/Netflix
Jóhannes Jöhanneson – PR/Netflix

JÓHANNES JÓHANNESSON som OLAV HARALDSSON (OLAV DEN HELLIGE)
Olav er Haralds ældre halvbror. Han er ambitiøs og fysisk kæmpestor; han er en barsk og nådesløs viking. Olav er en kristen af Det Gamle Testamente.

Hov ham kender jeg fra: Muligvis Game of Thrones, eller Netflix-serierne Letter to the King, Cursed – eller filmen Alpha fra 2018.

Laura Berlin - PR/Netflix
Laura Berlin – PR/Netflix

LAURA BERLIN som EMMA AF NORMANDIET 
Den unge, ambitiøse Emma af Normandiet er fra det normanniske hof og af vikingeblod. Politisk kløgtig og en af de rigeste kvinder i Europa.  

Hov hende kender jeg: Hvis du ser mange tyske tv-serier!

David Oakes - PR/Netflix
David Oakes – PR/Netflix

DAVID OAKES som EARL GODWIN (GODWIN AF WESSEX)
Den ultimative overlever. Hovedrådgiver for Kongen af England. Han er født i den politiske udkant og kommer langt med sine snedige metoder.  

Hov ham kender jeg fra: Tv-serien The Borgias?

Caroline Henderson - PR/Netflix
Caroline Henderson – PR/Netflix

CAROLINE HENDERSON som HÅKON JARL
Som en storslået kriger og tolerant leder regerer Håkon Kattekat med rolig hånd. Selvom hun er hedensk, har hun formået at holde Kattegat åben for alle trosretninger i en udfordrende tid. Hun bliver en stærk mentor for Freydis, der drages af hendes visdom. 

Hov hende kender jeg fra: Hendes fløjlsbløde stemme, der brød igennem på hitlisterne i midten af 90'erne og siden da er modnet med manér.

Asbjørn Krogh Nissen - Foto: Mathilde Schmidt - Netflix
Asbjørn Krogh Nissen – Foto: Mathilde Schmidt – Netflix

Danske ASBJØRN KROGH NISSEN som JARL KÅRE 
Jarl Kåre udgør en trussel mod de gamle hedenske traditioner. 

Hov ham kender jeg fra: Asbjørn spillede Odin i Fenar Ahmads filmatisering af Valhalla i 2019. 

Pollyanna McIntosh - PR/Netflix
Pollyanna McIntosh – PR/Netflix

POLLYANNA McINTOSH som DRONNING ÆLFGIFU 
Dronning Ælfgifu af Danmark er beregnende og ambitiøs – og så spiller hun en rolle i de politiske magtkampe, der udspiller sig i Europa. Hun bruger sin charme og snedighed med stor effekt, da hun fremmer sit merciske hjemlands interesser og forsøger at hævde sig selv i Knuds voksende magtstruktur. 

Hov hende kender jeg fra: De senere sæsoner af The Walking Dead. 

Jesper Grønkjærs comeback: Disney+ satser stort på Europa League og Conference League

Læs også: Jesper Grønkjærs comeback: Disney+ satser stort på Europa League og Conference League

Prime Video afslører teaser og premieredato for tredje sæson af The Wheel of Time

Læs også: Prime Video afslører teaser og premieredato for tredje sæson af The Wheel of Time