Krig

Video: Zelensky hævder at to kinesiske soldater fanget i kamp for Rusland

Zelensky har beordret det ukrainske udenrigsministerium til straks at kontakte Beijing for at få en forklaring.

Video: Zelensky hævder at to kinesiske soldater fanget i kamp for Rusland
Foto: X

Den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky melder nu ud, at to kinesiske soldater er blevet taget til fange under kamphandlinger i det østlige Ukraine.

Det skriver både Sky News og Kyiv Independent.

Zelensky fortæller, at ukrainske styrker stødte sammen med seks kinesiske soldater i alt, og at to af dem nu sidder som krigsfanger.

Ukraines udenrigsministerium sat på sagen

Zelensky har ifølge egen udtalelse beordret det ukrainske udenrigsministerium til straks at kontakte Beijing for at få en forklaring.

“Vi har information om, at der er flere end to kinesiske statsborgere i besættelsesmagtens enheder,” sagde præsidenten og understregede, at soldaterne blev pågrebet i Donetsk-regionen, og at de havde dokumenter, bankkort og personlige data på sig.

Kina har længe været allieret med Rusland og har flere gange været anklaget for at støtte Putins krig, enten direkte eller gennem våbenforsyning. Beijing har dog konsekvent afvist alle anklager om militær støtte til Kreml.

Kinesisk soldat fanget i Ukraine: “Jeg blev narret af TikTok”

Læs også: Kinesisk soldat fanget i Ukraine: “Jeg blev narret af TikTok”

Et klart signal

Zelensky ser episoden som endnu et bevis på, at Rusland ikke har tænkt sig at trække sig fra konflikten.

Han udtalte, at Kinas engagement, hvad end det er direkte eller indirekte, er et tydeligt tegn på, at Putin vil alt andet end at afslutte krigen.

Den ukrainske leder pointerede også, at han forventer reaktion fra USA oven på episoden.

“Et Kina, der er aktivt eller passivt involveret i en europæisk krig, bør få alarmklokkerne til at ringe i hele Vesten,” lød det fra Zelensky.

Russiske hackere lokkede europæiske diplomater med falske vinsmagninger

Læs også: Russiske hackere lokkede europæiske diplomater med falske vinsmagninger

Ukrainsk drone hævner angreb på civile: Rammer russisk missilbase 800 km bag frontlinjen

Læs også: Ukrainsk drone hævner angreb på civile: Rammer russisk missilbase 800 km bag frontlinjen