Krig
VIDEO: Højtrangeret russisk general dræbt af bilbombe i Moskva
Krigen har for længst krydset grænsen til Rusland, og nu også til parkeringspladsen uden for en russisk generals hjem.
Fredag blev general Yaroslav Moskalik sprængt i luften af en bilbombe i byen Balashikha, en forstad til Moskva, ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.
Moskalik var tidligere vicechef for den operative hoveddirektion i den russiske generalstab, altså en mand, der var tæt på maskinrummet i Putins krigsmaskine.
Ifølge myndighederne blev han dræbt, da han nærmede sig en parkeret Volkswagen Golf uden for sin bolig, hvori der var placeret en improviseret sprængladning.
Kastet flere meter væk
Svetlana Petrenko, talsperson for den russiske anklagemyndighed, udtalte, at “eksplosionen opstod som følge af detonation af en improviseret sprængladning.”
Ifølge russiske kilder, som endnu ikke er officielt bekræftet, blev generalens krop kastet flere meter væk ved eksplosionen.
Moskalik er den tiende russiske general, der er blevet bekræftet dræbt siden starten på invasionen af Ukraine den 24. februar 2022. Og det her er ikke første gang, at bomberne rammer tæt på Kreml.
Læs også:
En blodig serie af likvideringer
I december 2024 blev generalløjtnant Igor Kirillov dræbt i Moskva af en fjernbetjent bombe skjult i en scooter.
Og måneden før døde general Pavel Klimenko under “uforklarede omstændigheder” i Ukraine.
Moskva har i stigende grad anklaget Ukraine for at stå bag målrettede attentater på russisk jord.
Blandt de mest opsigtsvækkende tilfælde er bilbomben, der i 2022 dræbte Daria Dugina, datter af den nationalistiske ideolog Aleksandr Dugin, samt bombeangrebet på krigsbloggeren Vladlen Tatarsky i 2023.
Også en russisk ubådskommandør blev skudt og dræbt, angiveligt af en ukrainsk agent.
Læs også: