Connery

Victorinox går camouflage-vejen i limiteret INOX ur

Hvilket ur?

"Har du set mit nye ur?"

"Hvilket ur?"

"Nåå, ja - jeg havde glemt det var kamufleret."

Dad-jokes aside... Camouflage er ikke altid en usynlighedsfaktor, og i den nye limiterede version af Victorinox' hårdføre INOX-ure, er det vel nok en mere fremtrædende karakter.

ANNONCE
Victorinox Inox Carbon LE - Victorinox går camouflage-vejen i limiteret INOX ur Victorinox Inox Carbon LE

I Schweiz har de nu lavet en ny limited eidition, af det populære Inox Carbon beater-ur, der trækker helt igennem på det grønne camo-look.

Urskiven på dette ur er ikke bare blevet malet i grønne farver - men rent faktisk med Super Luminova, så hele urskiven lyser op med det selvlysende materiale, når mærket falder på. 

Her holder man på det rå kulfiberlook på selve urkassen, mens remmen er lavet af camouflagemønstret faldskærmssnor. 

Uret holder eller de samme features som den klassiske INOX Carbon, med letvægt, 200 meters vandtæthed og en urkasse i kulfiber-komposit, der kan holde til temperaturer på op til 1260 grader. 


Uret er produceret i 1500 eksemplarer, og med i pakken får man også en militærgrøn NATO-rem og mærkegrøn gummirem, så uret kan styles en smule forskelligt - alt efter den aktuelle uniform.

Med i æsken følger også en Victorinox Evolution 23 lommekniv, der eksklusivt i dette sæt også har et kompasværktøj i folderne.

De limiterede bokssæt har været solgt fra august måned 2020, og er påsat en vejledende salgspris på 1100 schweizer-franc - godt 7600 kroner.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce