Connery

Vicky Christina Barcelona

Woody Allen er tilbage med en sprudlende komedie. "Vicky Christina Barcelona" er en hyldest til livet og kærligheden.

6 ud af 6 stjerner
Vicky Christina Barcelona
I 1962 lavede den berømte franske instruktør, Francois Truffaut sit hovedværk, Jules ét Jim.

Den handlede om to venner, der forelsker sig i den samme kvinde, og hun i dem, og sammen har de et forhold. Nu har Woody Allen lavet en lille perle af en film, som en hyldest til europæisk film og især Truffauts Jules ét Jim. Vicky Christina Barcelona tager temaet fra Jules ét Jim og vender det på hovedet, tilsætter lidt spansk passion og opdaterer den til det 21 århundrede. Resultatet er en cocktail af sex, humor og livsglæde.

Veninderne Vicky (Rebecca Hall) og Christina (Scarlett Johansson) tager til Barcelona for at holde sommerferie. De to smukke kvinder kunne ikke være mere forskellige.

Vicky søger stabilitet og sikkerhed og Christina vil have oplevelser og leve livet i nuet.
ANNONCE
Vicky Christina Barcelona
En dag møder de den charmerende kunstmaler, José Antonio. (Jarvier Bardem)

Rygtet vil vide, at han havde et stormfuldt ægteskab med en kvinde, der prøvede at slå ham ihjel.

José er meget direkte i sin fremtoning og lægger ikke skjul på, at han er seksuelt tiltrukket af dem begge. Han inviterer dem derfor med på en weekendtur, til den lille landsby Oviedo.

Det bliver en tur, pigerne sent vil glemme.

Han forfører dem begge, skønt Vicky allerede er forlovet og i starten er meget afvisende.

Men værre bliver det, da de kommer tilbage til Barcelona og Christina flytter ind hos José.
ANNONCE
Vicky Christina Barcelona
Pludselig en dag står Josés ekskone, Maria Elena (Penélope Cruz) nemlig i hans hus.

Hun bliver nødt til at bo der, mens hun kommer oven på igen, efter et mislykket selvmords forsøg.

Men hvordan har Christina det nu med, at skulle dele José med Maria Elena?

Og hvad vil Vicky gøre med sit kommende ægteskab, nu hvor hun er forelsket i José?

Der er lagt op til et 4-kants drama, der ikke går stille af sig.
ANNONCE
Vicky Christina Barcelona
Vicky Christina Barcelona er som sommer i Europa. Den er lidenskab, galskab og sanselighed.

Den er duften af en solmoden appelsin og smagen af en fyldig rødvin. Man føler sig erotisk beruset, når man kommer ud af biografen.

Filmen vækker virkelig alle ens sanser og kan, i bedste tilfælde, give en, et fornyet syn på tilværelsen. Man får lyst til at gå ud og forføre alle smukke kvinder man møder på sin vej.
ANNONCE
Vicky Christina Barcelona
Scarlett, Penélope og Rebecca er alle vanvittigt smukke og udstråler, hver især, femininitet, sensualitet og ikke mindst seksualitet. Det er som at være i en slik butik. Man kan ikke vælge, hvem af dem, man helst ville være sammen med. Samtidig er Jarvier Bardem en mand med stort M.

Man ikke ét sekund i tvivl om, at José er mand nok til at kunne håndtere dem alle tre, på én gang.
ANNONCE
Vicky Christina Barcelona
Woody Allen er efterhånden blevet 73 år (74 år d. 1. dec.) men aldrig har hans film rummet så megen livsglæde, positivitet og nærmest ungdommelig nysgerrighed. Det er lige før man mistænker den lille neurotiske jøde, fra Brooklyn, for at være blevet optimist på sine gamle dage.

Vicky Christina Barcelona er en hyldest til kærligheden og en reminder om at leve i nuet og nyde livets små magiske stunder.

Larga vida a la vida, Woody, Vicky, Christina y Barcelona!

Vicky og Christina er i Barcelona og biograferne fra 21. november, landet over.

Drengerøvs factor: 75 %
ANNONCE
Vicky Christina Barcelona
Teknisk information:
Original titel: Vicky Christina Barcelona.

USA/Spanien, 2008.

Instruktør: Woody Allen.

Medv: Scarlett Johansson, Jarvier Bardem, Penélope Cruz og Rebecca Hall.

Genre: Drama/Komedie/Romance.

Billed format: 1.85:1

Lyd: Mono.

Længde: 96 min.

Dansk biograf premiere: 21. november 2008.

Distributør: Scanbox.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce