Connery

Viaplay satser stort på True Crime - Seks nye dokumentarer lander den 18. april

Kan du ikke få nok af dokumentariske kriminalberetninger?


Viaplay satser stort på true crime-genren. Det er tydeligt fra en pressemeddelelse, der annoncerer syv nye Viaplay Originals i genren - de seks får premiere i weekenden:

”True crime-dokumentarer er én af vores mest populære genrer, hvor vi allerede har sat et stærk aftryk med et stort antal lokale Viaplay Originals om nogle af Nordens mest berygtede forbrydelser. Nu tager vi også et større greb om internationale straffesager, hvor vi blandt andet starter med en serie om amerikanske seriemord samt undersøgelsen af de såkaldte Panama-papirer, der også trak tråde ind i den danske finansverden”, siger Filippa Wallestam, EVP & Chief Content Officer hos NENT Group. 

De første syv titler går blandt andet i dybden med 1970’ernes mordbølge på unge drenge i USA; de såkaldte Panama-papirer, som rystede hele den finansielle verden og et bestialsk sexmord i Dublin. 

Viaplay samler alle true crime-dokumentarer under den nye kategori ’true crime’, hvor det vil være let for seerne at finde dem. Fra premieredagen den 18. april vil der findes over 17 titler og mere end hundrede afsnit true crime-dokumentarfilm på Viaplay. 

De syv nye titler i satsningen er: 

The Panama Papers
Om Panama-papirerne, der rystede finansverdenen. 

The Clown and the Candyman
Om 1970’ernes værste seriemordere

The Cult of the Family 
Om den australske sekt ’The Family’

Hell in the Heartland
Om to forsvundne teenagere i Oklahoma

Death by a Thousand Cuts 
Om mordet på en dominikansk parkchef 

The Family I Had 
Om en 13-årig, der myrdede sin 4-årige søster 

Secrets of a psychopath
Om et mystisk sexmord uden for Dublin

Alle syv titler på nær ’The Family I Had’ (1. juni) har premiere på Viaplay den 18. april, hvor alle afsnit vil være tilgængelige. 

ANNONCE
Death By A Thousand Cuts - NENT Group - Viaplay satser stort på True Crime - Seks nye dokumentarer lander den 18. april Death By A Thousand Cuts - NENT Group
Del

Seneste nyt

Annonce