Der er noget fascinerende ved at se en robotstøvsuger navigere rundt mellem stoleben med større selvtillid end de fleste bilister på Amager.
Derfor lagde vi vejen forbi Field’s torsdag, hvor Roborock åbnede deres allerførste danske pop-up-butik.
Fra den 25.-27. juni har robotstøvsuger-giganten nemlig indtaget et område på etage 0 tæt ved Friluftsland, hvor nysgerrige gæster kan komme helt tæt på de nyeste produkter, se live-demonstrationer og – hvis heldet er med dem – gå hjem med præmier til en værdi af op til 10.199 kroner.
Robotter i alle størrelser
Pop-up’en er langt fra bare en udstilling med produkter på hylder. Roborocks team viser de nyeste modeller, svarer på spørgsmål og viser, hvor langt teknologien egentlig er kommet.
Vi fik blandt andet et nærmere kig på den nye Saros-serie, som er udviklet med fokus på udfordringer, mange danske hjem byder på.
Lav frihøjde under sofaen? Høje dørtrin? Det er præcis den slags ting, serien er bygget til at håndtere.
En af de helt store crowdpleasere var dog Saros Rover, som mange måske husker fra CES tidligere på året. Det er ikke hver dag, man ser fremtidens rengøringsrobotter live.
Læs også:
Mere end bare støvsugning
Det var heller ikke kun robotstøvsugerne, der fik opmærksomhed.
Roborock viste også deres F25-serie frem med små udfordringer og demonstrationer, hvor gæster kunne prøve kræfter med produkterne.
Der var samtidig gang i konkurrencerne med både Lucky Wheel og mulighed for at vinde præmier.
Gode tilbud – men kun i weekenden
Er man allerede overbevist om, at hjemmet mangler en ny robotmakker, er der også penge at spare.
Under pop-up’en tilbyder Roborock nemlig rabatter på op til 3.900 kroner på udvalgte modeller ved køb hos Elgiganten i Field’s.
Tilbuddene gælder kun under pop-up-arrangementet fra den 25.-27. juni.
Hvis du vil opleve det selv
Roborocks pop-up holder åbent 25.-27. juni fra kl. 10.00 til 20.00 på etage 0 i Field’s ved Friluftsland.
Her kan du opleve de nyeste robotter i aktion, deltage i konkurrencer, få en snak med Roborocks eksperter og udnytte de eksklusive tilbud, mens de stadig gælder.
Læs også: