Connery

Vi smager på Snaps Bornholm

Friskt take på den uundgåelige klassiker til julebordet

Den er helt uundværlig på det traditionelle danske julebord. Nogen kan ikke få nok, nogen kalder den boksevand, der er sikkert også mange der hader den - men endnu flere der hader at elske den. Vi taler selvfølgelig om den krydrede brændevin; Snapsen. 

Den klassiske snaps er destilleret af gæret korn eller kartofler, og har en umiskendelig skarp smag, der især akkompagnerer en kryddersild helt fantastisk. 

Men en snaps kan let forbedres, og jeg er dukket op til utallige julefrokoster, og har været udsat for diverse afskygninger af kryddersnaps, havtornsnaps og senest har chili-snaps været en stor ting. 

Det er samme leg, som et par gutter fra Bornholm har kørt, og på et tidspunkt blev de så tilfredse med det hjemmebryggede resultat, at de bestemte sig for at lancere deres egen serie af snaps: Snaps Bornholm.

Snaps Bornholm er lavet på 100% økologiske råvarer, ved håndkraft, og op mod jul har de intet mindre end 8 forskellige smagsvarianter klar. 

Vi har kastet os ud i den gudsfrygtige mission, at prøvesmage allesammen! Duft og smag spiller ind - og det samme gør mellemskylning mellem hver snaps. 

ANNONCE
Vi smager på Snaps Bornholm

Snaps Bornholm 1 Chili

Bag den første snaps gemmer der sig den populære ingrediens: Chili. 

Snapsen dufter kraftigt af snaps, men man aner også den stille, søde duft af chili bagved. Den der duft hvor man tænker: Nå, okay, det er vist ikke helt forfærdeligt. Men man ved også af bitter erfaring, at ting der har stået i blød med chili, hurtigt bliver voldsomme. 

Når man hælder snapsen mod ganen, bliver man lynhurtigt varm i munden - og så bliver man overrasket. Den bider en lille smule, men den er ikke uhyggeligt. Til gengæld har drengene fanget utroligt meget af den søde smag af chilifrugt i blandingen. Vi føler allerede at vi har en vinder, lige fra første snaps. 

ANNONCE
Vi smager på Snaps Bornholm

Snaps Bornholm 2 Havtorn, Dild & Agurk

Kombinationen af smagsgivere i denne flaske er ret speciel, den lyder lidt som noget westjysk new nordic, kombineret med den store gin/tonic med agurk trend, og med det in mente, er vi klar på at udfordre sanserne en smule.

Snapsen dufter meget af havtorn og dild, og de overdøver faktisk den stærke duft af akvavit og sprit. 

Kombinationen af de tre smagsgivere giver en meget frisk smag, og især dild-smagen bliver hængende efter spritten er fordampet. Man kunne sagtens forestille sig at servere denne til noget mere fersk seafood, end bare kryddersilden. 

ANNONCE
Vi smager på Snaps Bornholm

Snaps Bornholm 3 Figen

Figen. En pest af dimensioner gennem vores barndom, brugt som tarvelige snacks i madpakken og forklædt som slik af vores bedsteforældre fra efterkrigstiden. Det er jo ikke fordi frugten smager dårligt, men den klistrede og seje konsistens, er ikke lige noget vi er store fans af. Og lige præcis de ting vi ikke kan lide ved figen, kan heldigvis ikke flyttes med i snapsen, så derfor er vi på. 

Snapsen har en sødlig duft, der dog ikke helt overdøver alkoholen, men hvordan smager den?

Figen snapsen har en meget tilstedeværende figen-smag, der praktisk talt slår smagsløgene ind med sødme, lige så snart den rammer tungen. Det her er ikke en favorit, men man tænker: Måske det er noget for bedstemor? 

ANNONCE
Vi smager på Snaps Bornholm

Snaps Bornholm 4 Hindbær, Ingefær & Granatæble

Ingefær-shots er all the rave, det her lyder jo nærmest sundt! Hindbær og Granatæble giver formentlig en syre og sødme, der opvejer den bitre smag fra ingefæren, men hvordan placerer det hele sig, i forhold til snapsen?

I duften er især hindbær gennemtrængende, det dufter jo nærmest af teenage-fest: Bacardi Razz anyone? 

Dette er endnu en snaps der sparker til smagsløgene! Den minder lidt om en kombination af GaJol's granatæblepastiller og det der hindbær giver godt til i sødme og syrlighed - det er faktisk ret svært at samle op på ingefæren, før til allersidst. Men vi ved den er der, og derfor må denne snaps være hamrende sund. Vi tager i hvert fald denne over et traditionelt ingefærshot ANY DAY!

ANNONCE
Vi smager på Snaps Bornholm

Snaps Bornholm 5 Vanilje

Vaniljesnapsen er ikke noget vi kunne have fundet på i vores vildeste fantasi - men alligevel er tankestregen jo ikke langt væk: Snaps = Jul, Vanilje=Jul. 

Snapsen dufter kun af vanilje, som en god dag i vaniljekrans-bageriet. Hvis ikke det var fordi vi vidste, at hovedbestanddelen af denne væske er snaps, ville vi nok henskrive den som en dessertapertif. Men nok om duften. 

Når indholdet går fra glassen og over på tungen, ophører duftbedraget. Det her er en god snaps, kombinationen af vanilje og snaps i smagen, giver en meget balanceret oplevelse, og den er ikke for sød - til gengæld tager vaniljen lige toppen af bitterheden. Good one. 

ANNONCE
Vi smager på Snaps Bornholm

Snaps Bornholm 6 Blåbær & Citron

Nummer seks i rækken har en dyb mørkerød farve når den holdes op mod lyset. Kombinationen af blåbær og citron lyder meget frisk, og her føler man sig lidt mere på banen igen. 

Duften her er velbalanceret, man kan både samle op på blåbær-duften, et hint af citrus og den underliggende snaps. 

De røde dråber hældes i svælget, og.. En interessant kombination af sødme syre og bitterhed rammer tungen, smagen varmer og fylder munden godt - og når der synkes sidder vi tilbage med en meget traditionel eftersmag af lys snaps. Det er et okay trick, af en så gennemfarvet flaske. 

ANNONCE
Vi smager på Snaps Bornholm

Snaps Bornholm 7 Lakrids

Åh. Lakrids. Allestedsnærværende smagsstof i alkohol. Vi hader dig og elsker dig. Du har i tidens løb formået at snyde os mere end en gang, med din evne til, totalt at overdøve enhver snert af alkohol i vores vodka. Hvordan mon du klarer dig i snaps? Stjæler du billedet, eller deler du rampelyset? 

I duften stjæler lakridsen i hvert fald billedet. Der er ingen tvivl om, hvad man har med at gøre her. Snapsen er dog ikke så gennemfarvet, som mange andre lakridsfusionerede drikkevarer, og det giver lidt håb til, at vi også kan smage snapsen i forklædning. 

Og, i det øjeblik snapsen rammer ganen bliver vi positivt overraskede. Lakridsen er ikke så indtrængende som frygtet, og selvom den smager af lakrids, smager den også i snaps af høj grad. Men den efterlader os lidt i tvivl om, hvilken ret vi kunne finde på at parre denne op med. Måske skal den bare nydes for sig selv? 

ANNONCE
Vi smager på Snaps Bornholm

Snaps Bornholm 8 Chili & Honning

Sidste es i ærmet, er chili og honning kombinationen. 

Honningen fylder meget når denne snap 'næses' og konsistensen tyder også på, at den er blevet legeret i gavmilde mængder. 

Det samme gør smagen, der midt i honningen giver et let nik til chilifrugten. Denne snaps er meget sød, og ikke lige hvad vi forventer, når vi går ind til et skvæt snaps. I vores optik, er denne snaps, den der træder mest ved siden af, i en ellers interessant og sansestimulerende samling. 

ANNONCE

Hvis vi kigger på den traditionelle julefrokost, ville vi gå all in på enten en 1 Chili eller en 5 Vanilje. Det bringer bestemt snapsen fra at være en manddomsprøve, til et bedre gastronomisk indslag. Desuden kunne vi nemt finde på at hive en nummer 2 med Havtorn, Dild & Agurk frem til forretten nytårsaften - den er et rigtigt friskt og interessant bekendtskab - der tager snapsen ud af helt nye veje. 

Alle flaskerne fra Snaps Bornholm fåes 50 centiliters flasker, til en pris på 250,- kroner per styk. Hvis du føler dig inspireret, og har lyst til at køre alle varianterne igennem, for at se om vi har haft ret i vores indskydelser, kan du anskaffe dig et gavesæt med alle 8 varianter, til en pris på 350,- kroner. 

Spottet ved: Lovedrinks.dk

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce