Connery

Vi bygger: Møbler af papkasser i bæredygtighedens tegn

Samsungs Eco-Packaging fungerer fremragende - bortset fra problematikken i at ødelægge en papkasse fra et tv, der skal sendes retur

Bæredygtighed er et gammelt begreb og mens det på sin vis har taget en evighed, bare at nå til hvor vi er i dag, er der også sket ekstremt meget på kort tid. 

Et lille sted hvor der er sket et mærkbart skred, er I emballagen på de produkter vi køber. Jeg har testet elektronik I snart ti år - det er en disciplin, der involverer at jeg har hænderne I absurd mængder produktemballage, mellem at modtage produkter til test og sende dem tilbage, til hvor end jeg har lånt det fra. Her er mængderne af engangsplast blevet drastisk reduceret, mens brune nuancer af genbrugspap og naturmaterialer er skudt I vejret - og hvor selv det fysiske aftryk af disse kasser er blevet mindre. 

Det er alt sammen gode træk, og et fint skridt på vejen, selvom der stadig er en masse at forbedre på - og en forbrugerkultur, som nok trænger til en lille rekalibrering. 

Selvfølgelig har alverdens virksomheder travlt med at påberåbe sig de gode ting de gør for miljøet. Alligevel kan det hurtigt virke søgt, når en elektronikfabrikant bruger energi på at fortælle, at deres emballage er lavet af 100% genanvendte materiale, men det er langt fra greenwashing, hvor man pynter sig med lånte havplast-fjer - til gengæld er det gab kedeligt at høre om, og personligt har jeg for længst nået show, don't tell-niveauet på den slags. 

Alligevel har jeg nu brugt tid og energi, på at udforske et helt specifikt tiltag. Samsungs Eco-Packaging. 

ANNONCE
Hello, this is dog. - Vi bygger: Møbler af papkasser i bæredygtighedens tegn Hello, this is dog.

Eco-Packaging er navnet, som Samsung har givet deres abnormt store TV-kasser, og mens papkasserne i sig selv, er produceret med så meget bæredygtighed in mente som muligt, er der altså bygget ekstra funktionalitet ind i det. 

Emballage til fladskærmstv er en stor og uhandy ting, der ikke alene ofte ryger ud - men også ofte står og venter og fylder længe, på at man reelt får gjort noget ved det. 
Det særligt kraftige bølgepap der benyttes, er dog et stærkt materiale, og derfor har Samsung siden 2020 opfordret og hjulpet deres kunder, med at synliggøre genanvendelsesværdien i pappet. Det betyder man kan bygge ting til sit hjem af papkassen - det kan være en bogholder, en lille reol eller et bord - og endda et lille “legehus” til kæledyret.  

ANNONCE
Der tegnes... - Vi bygger: Møbler af papkasser i bæredygtighedens tegn Der tegnes...

Det synes jeg var et glimrende tiltag i 2020, og da Samsung sidst sendte et TV til test på redaktionen, øjnede jeg muligheden og besluttede mig for at slagte kassen (Et træk der ikke var super belejligt, for fragtselskabet, som skulle sørge for returneringen af tv’et efter min testperiode).

Samsungs Eco-Packaging bølgepap er er et flerlaget bølgepap, som er stærkere end en del af de øvrige tv-kasser man finder på markedet - men hvordan bygger man egentlig noget af det?

Man kunne selvfølgelig bare gå i gang med at tegne og skære ud efter egen fantasi - men de færreste har nok tålmodigheden og evnerne til den slags - men frygt ej. 

For rent faktisk at gøre noget ud af den fyldige emballage, har Samsung klaret to ting: Det første er en række prikker, der udgør overfladen på kassens design - disse kan benyttes til hurtigt at tegne og tælle op, når man går i gang med sit byg, som man vælger ud fra den interaktive samleguide, som Samsung har smækket på nettet. På Eco-Packaging siden vælger man størrelsen af tv man har købt, og kan herfra vælge mellem en række forskellige designs som er mulige at bygge fra materialet. 

(Mens Samsung i begyndelsen lancerede Eco-Package på deres lifestyle-tv, er udbredelsen af emballagen nu bredt tilgængelig på tværs af tv og skærme, større højttalersæt, støvsugere og andet husholdningselektronik. )

ANNONCE
Efter et par timers tegne- og skærearbejde er alle elementerne klar til montering - Vi bygger: Møbler af papkasser i bæredygtighedens tegn Efter et par timers tegne- og skærearbejde er alle elementerne klar til montering

Herfra følger man simpelthen en trin for trin guide. Der er faktisk kun et værktøj der er vigtigt at have ved hænderne: En vanvittigt skarp hobbykniv - men en god byggelineal hjælper godt på vej. 

Personligt elsker jeg at bygge ting ud fra samlevejledninger - en fascination der kan spores tilbage til min barndoms LEGO-byggerier, og som også kommer til udtryk, når jeg har været en tur i IKEA. Jeg ved det ikke er for alle, men byggeri og modelbyggeri er ren meditation for mig. 

I samråd med min kæreste valgte vi (læs: hun), at vi skulle bygge en lille kæledyrstrappe, som kunne fungere som både legetøj og en lille hule for vores meget lille hund. Challenge accepted. 

ANNONCE
Den færdige 'kæledyrstrappe' ud i intetheden - ikke noget for vores hun - til gengæld en fænomenal plantereol. - Vi bygger: Møbler af papkasser i bæredygtighedens tegn Den færdige 'kæledyrstrappe' ud i intetheden - ikke noget for vores hun - til gengæld en fænomenal plantereol.

At bygge kæledyrstrappen ar faktisk lige ud af landevejen, men jeg måtte realisere to ting undervejs: Jeg er ukuelig tidsoptimist, og ting tager altid længere end jeg tænker. Og: Det er sådan set ret udmattende, at skære i centimetertyk bølgepap, et par timer i træk. 

Det betød, at byggeriet strækkede sig over to hverdagsaftener, men da jeg endelig stod med et færdigt byggeri i pap, var jeg voldsomt tilfreds med resultatet. Great succes! Indtil jeg fandt ud af, at hunden på ingen måde delte min begejstring for papmøblet, som den uanset hvor mange godbidder jeg læssede i, ikke ville betræde med sine poter!

Trappen fik dog hurtig en anden anvendelse - som plantereol i et af vores værelsesvinduer. Det viser sig nemlig at trappen er meget stærk i konstruktionen - og det betyder, at den i dag, to måneder efter stadig er i brug i hjemmet - og det er sgu da en bæredygtig måde, at genanvende en papkasse på!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce