Connery

Vi afliver myterne om e-cigaretter

E-cigaretter er i stormvejr, da et nyt lovforslag er kommet i offentlig høring. Lovforslaget vil kunne få dramatisk indvirkning på de e-cigaretter vi ser folk benytte den dag i dag. Lovforslaget vil kunne betyde at størstedelen af de e-cigaretter der anvendes i dagligdagen ikke længere vil være tilgængelige i Danmark.

E-cigaretter er de seneste år blevet et meget succesfuldt middel til rygestop, og det truer nu eksisterende tobaksvirksomheder, samt andre alternativer der bruges til at hjælpe folk til at stoppe med at ryge. Hvor vidt dette har noget at sige i forhold til det nye lovforslag kan man kun gisne om, men sandheden er at branchen for e-cigaretter står i skudlinjen.

ANNONCE

10 sejlivede myter om e-cigaretter

Er e-cigaretter farlige?

E-cigaretter bliver ofte sidestillet med almindelige cigaretter. E-cigaretter er et middel til at stoppe med at ryge, men der er kæmpe forskel på at dampe på en e-cigaret og på at ryge almindelige cigaretter. En almindelig cigaret med tobak tændes der ild til, og røgen som fremkommer ved forbrænding af de tørrede tobaksblade inhaleres. Ved forbrændingen udskilles nikotin som virker stimulerende, samt tjære og mange andre giftige kemikalier. I en e cigaret udskilles også nikotin, men da der ikke er tale om en forbrænding, men derimod en fordampning, så undgår du langt størstedelen af de sundhedsskadelige følger som cigaretter har. Studier foretager under Storbritanniens sundhedsministerium viser at e-cigaretter er 95% mindre skadelige end almindelige cigaretter, og dette har ført til at regeringen i Storbritannien nu bakker op om e-cigaretter som hjælp til rygestop.

Hvorfor vælger nogen e-cigaretter frem for at stoppe helt?

E-cigaretter giver brugeren en illusion om at ryge, uden at gøre det. For mange er det svært at lægge vanen fra sig, og i de tilfælde udfylder e-cigaretten det tomrum. Mange rygere kender til de ekstra vanecigaretter de får tændt, uden egentlig at have lyst til dem.

Kan folk helt stoppe med vanen med at bruge e-cigaretter?

Det er muligt med e-cigaretter at trappe gradvist ned i nikotinstyrke, og derved komme ud af afhængigheden og behovet for nikotin. Derved kan du blive helt fri for trangen til at ryge. I bund og grund handler det om viljestyrke for at stoppe med at ryge, og hvis du har fået afvænnet kroppen fra nikotinbehovet, så er det op til dig selv at tage det allersidste skridt og stoppe helt.

Kan e-cigaretter være en gate way til at begynde at ryge almindelige cigaretter?

Dette argument bruges meget i politisk sammenhæng blandt modstanderne af e-cigaretter, og det er et holdningsspørgsmål. E-cigaretter henvender sig til rygere der ønsker at stoppe, og ikke til folk der ikke ryger i forvejen. Mange tidligere rygere der er gået over til e-cigaretter vil sikkert være enige i, at det har smagt forfærdeligt hvis de i et svagt øjeblik er kommet til at tænde en cigaret, efter lang tid på e cigaretter.

Er e-cigaretter dyrere end almindelige cigaretter?

Nej. Ved at gå over til e-cigaretter skal der anskaffes noget udstyr for at komme i gang. Dette kan føles som mange penge i starten, men så snart du har udstyret, så er det kun væske du behøver, og i løbet af kort tid er det langt billigere end at ryge almindelige cigaretter.

Kan E-cigaretter indeholde alt muligt giftigt?

Hvis du beskæftiger dig med en seriøs forhandler, så vil væsken, den såkaldte e-væske, som bruges i e cigaretter, ikke indeholde giftige kemikalier. Væsken er veldeklareret, så der ikke er nogen tvivl. Der har været eksempler på undersøgelser der har vist indhold af forskellige skadelige ting i e-væske, men dette skærer naturligvis ikke alle over en kam. E-Cigaretter indeholder ikke alle de kemikalier som almindelige cigaretter indeholder, da de netop er skabt som et sundere alternativ.

Er passiv damp lige så skadelig som passiv rygning?

NEJ. Spanish Council for Scientific Research undersøgte sagen og sammenlignede udåndingsluft fra en bruger af en e-cigaret, og resultatet var at sammenligne med almindelig indendørsluft, og derved overhovedet ikke skadelig for omgivelserne. Udåndingsluften fra en cigaretryger blev ligeledes testet til sammenligning, og her viste resultaterne skræmmende høje koncentrationer af skadelige og kræftfremkaldende kemikalier.

Giver e-cigaretter vand i lungerne?

Nej. Vand i lungerne kommer indefra. Lungeødem som det også hedder er typisk forsaget af hjertesvigt hvor forøget tryk presser væske fra de små blodkar (kapillærerne) ud i alveolerne, som er de mindste luftrum i lungerne. Det har altså intet at gøre med hvad du indånder. Kroppen er fantastisk til at håndtere indånding af fugtig luft, hvor fugten optages og udskilles på normal vis.

Kan en e-cigaret eksplodere?

Hvis en e-cigaret bruges rigtigt er der ingen fare på færde. Så længe der ikke pilles ved batterierne, og der ikke laves uautoriserede modifikationer, så kan man være helt rolig. Følg producentens anvisninger, og gå efter kvalitetsprodukter, ligesom i så mange andre sammenhænge.

Er nikotin skadeligt?

En bred misforståelse er at nikotin er yderst sundhedsskadeligt, og jo, i store mængder er det meste skadeligt, men i de mængder nikotin indtages i, ved brug af e-cigaretter, er det at sammenligne med koffeinen i en kop kaffe.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med din-ecigaret.dk, som har kastet lys over de sejlivede myter og misforståelser der er i forbindelse med brugen af e cigaretter.

ANNONCE
Del

Seneste nyt