Connery

Verdens mest energibesparende vinkøleskab er dansk

PeVino er klar med et vinkøleskab der bruger under det halve strøm

Lad os lige for et øjeblik glemme det der med, at inkarnerede vinsamlere er sådan nogen, der sidder og græder af grin i deres designerlænestol, mens de tørrer tårerne med pengesedler. Rytteriet har ikke levet forgæves. 

Flere og flere får øjnene op for, at vin skal behandles nænsomt, og derfor er det ikke et sjældent syn, at se et vinkøleskab i det danske hjem - særligt i forbindelse med nye køkkener eller i forbindelse med renoveringer. 

Vinkøleskabet er selvfølgelig en luksus, og det er ikke ligefrem den billigste hvidevare-anskaffelse i hjemmet, så hvis ikke det skal være af hensyn til pengepungen, så er det jo værd at overveje miljøhensynet, i at finde det mest effektive vinkøleskab på markedet. 

Her melder danske PeVino sig på banen med deres seneste produkt; PeVino Imperial Eco. 

PeVino er et dansk mærke, der opstod i 2014, efter Jakob Dau - grundlægger af vinuniverset Wineandbarrels - spottede et hul i markedet for vinkøleskabe der både kan være flotte og appelere til de ønsker, som en vinnørd måtte have.

Ud over selvfølgelig at have en pæn æstetik og den uundgåelige glaslåge, er det nye køleskab, som navnet antyder - ret økonomisk i drift. 

PeVino selv erklærer, at deres nye køleskab bruger 79 kWh på et år - og det skulle altså være det mest effektive af sin slags, i verden.

Det er imponerende effektivt - også i lys af nyere vinkøleskabe, der bruger op omkring 170 kWh per år. Halveringen i den årlige energiomkostninger sniger sig op i en del over tid - særligt hvis vi igen kommer til at kigge ind i energikriser, der sender kWh-priserne op i de helt høje lag. 

PeVino fortæller, at de blandt andet har opnået den ekstra effektivitet, ved at benytte samme type glas, som det "der anvendes i skyskrabere i Kina og kan holde til vind og vejr i mange hundrede meters højde og isolere for både kulde og varme."

ANNONCE
PeVino Imperial Eco - Verdens mest energieffektive vinkøleskab i fuld højde - Verdens mest energibesparende vinkøleskab er dansk PeVino Imperial Eco - Verdens mest energieffektive vinkøleskab i fuld højde

Vinkøleskabet har plads til lagringen af 96 vin eller champagneflasker, og de i alt 14 udtrækkelige hylder er udført i egetræ og metal, med forkanter i sort metal. Udformningen af disse udtrækshylder matcher standarden, som man finder i professionelle restauranter. 

Vinkøleskabet er også ganske støjsvagt, det holder sig nemlig kørende med et støjniveau på blot 35 decibel. 

PeVino Imperial Eco kommer i to varianter - begge i fuldstørrelse med en højde på 185 centimeter, en bredde på 65 centimeter og en (indbygnings)dybde på blot 63 centimeter. 

Den ene variant er et 1-zones vinkøleskab, der kan klare en kølezone i 5-18 graders celcuis lejet, mens den anden variant en 2-zoners, klarer 5-16 grader i øverste temperaturzone og 7-18 i nederste zone. 

2-zones køleskabet har i øvrigt et estimeret årligt strømforbrug på godt 100 kWh.

Køleskabet holder det sorte look på alle overflader og kan sagtens fungere som et fritstående af slagsen - hvis du spørger mig. 

Belysningen er dæmpbar og kan indstilles til at lyse op i enten hvid, grøn, blå, orange eller rød.

ANNONCE

Pris og tilgængelighed

PeVino Imperial Eco er netop blevet lanceres og forhandles fra introduktionen hos Wineanbarrels.com - ligesom det kan opleves i virksomhedens showroom i Hillerød.  

Den vejledende salgspris starter i 25.999 kroner.

Del

Seneste nyt

Annonce